Amerikansk spurtkanon går sine egne veje med succes

sprinter. Tyler Farrar under en af de to sejrsscener ved Giro d'Italia. Arkivfoto.
sprinter. Tyler Farrar under en af de to sejrsscener ved Giro d'Italia. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Mens langt størsteparten af de sprintere, der fra 3. juli går på jagt efter succes og dermed også den grønne pointtrøje i Tour de France, enten er engageret i Tour de Suisse i øjeblikket eller netop har overstået Critérium du Dauphiné, har amerikaneren Tyler Farrar (Garmin) i noget nær ubemærket haft en jubeloplevelse et helt andet sted på vej mod sin deltagelse i verdens skrappeste cykelbegivenhed. Ligesom sidste år har Farrar nemlig foretrukket at stille op i det lille hollandske etapeløb Delta Tour Zeeland, og i det samlede klassement gentog han præstationen fra 2009 ved at slutte på førstepladsen. Vandt uden etapesejre Triumfen blev dog ikke hjemført på helt den samme overbevisende facon denne gang, efter som den 26-årige amerikaner tronede øverst på podiet uden at have opnået en etapesejr undervejs. »Jeg har holdt pause efter Giro d’Italia og mangler endnu en smule i at være helt på toppen«, sagde Tyler Farrar til hollandske medier efter den tre dage lange begivenhed.

LÆS OGSÅ Spurtkanon fyrer ny Giro-triumf af

»Men der er endnu knap tre uger til Touren, så jeg skal nok nå det, og det var under alle omstændigheder en stor tilfredsstille at kunne vinde sammenlagt«.

Førte fra start til mål sidste år
Sidste år vandt Farrar prologen og forsvarede førertrøjen på de to resterende etaper. Denne gang blev han nr. 4 i prologen slået med fire sekunder af den unge hollænder Jos van Emden (Rabobank).

Amerikaneren overtog imidlertid førertrøjen, da på 1. etape blev nr. 2 efter australieren M;itchel Docker (Skil-Shimano). Farrar havde også erobret bonussekunder undervejs, og han befæstede sin førerstilling på sidste etape, hvor han i spurten igen blev overtrumfet af en Skil-Shimano rytter, tyskeren Robert Wagner.

Facit blev at Farrar sejrede otte sekunder foran van Emden, mens dennes australske holdkammerat Graeme Brown blev nr. 3 yderligere et sekund efter.

Fjerde sejr i denne sæson

Det var Farrars fjerde sejr i denne sæson. Han indledte med at vinde Scheldeprijs, og i Giro d’Italia var han først over stregen på to etaper, inden han valgte at udgå, da de skrappe bjerge stod på programmet i den sidste uge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her