Jakob Fuglsang (Team Saxo Bank) levede maksimalt op til forventningerne, da han sikrede sig det danske mesterskab i enkeltstart på landevejene ved Hobro. Efter sin bragende flotte indsats i Tour de Suisse, hvor han tronede på podiet sammen med holdkammeraten Fränk Schleck og den amerikanske superstjerne Lance Armstrong (RadioShack) ikke mindst takket være sin indsats i den afsluttende enkeltstart, var den tidligere U 23 verdensmester i mountainbike favorit til DM-titlen i opgøret mod klokken. Men lige til det sidste var han presset af Alex Rasmussen, som imidlertid for andet år i træk måtte tage til takke med sølvet. Fuglsang tilbagelagde de 40 km i 49.49 minutter, mens Alex Rasmussen noteredes for 49.53 og Mørkøv for 50.15 på bronzepladsen. Præsenterer DM-trøjen i Touren Den nykårede danske mester får første gang lejlighed til at præsentere den rød-hvide trikot, når han 3. juli stiller op på prologen i Tour de France 3. juli i Rotterdam. »Det bliver en fantastisk fornemmelse at skulle køre i Dannebrog. Men jeg har nu ikke tænkt mig bare at vise den frem. Jeg satser helt klart på at udnytte den enkelstartsform, jeg har lige nu, til også at lave et godt resultat i Rotterdam«, fortæller Jakob Fuglsang. Den forsvarende mester nr. 8 De seneste tre års danske mester Lars Bak (HTC-Columbia) fik det ikke rigtigt til at rulle i aftes, og han måtte nøjes med ottendepladsen slået med 1.50 minut af Fuglsang. Lige foran sig havde Bak en anden forhenværende mester, Brian Vandborg (Liquigas), som var 1.38 fra guldet. 20-årige Rasmus Quaade, der er regerende dansk U 23 mester i enkeltstart, imponerede med en femteplads 1.14 efter Fuglsang, men aftenen var og blev Team Saxo Banks. Foruden de tre medaljevindere havde holdet yderligere to mand i top 10 – Frank Høj som nr. 6 og Chris Anker Sørensen som nr. 9.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme