Contador siger tak til danskerne

gæstevisit. Alberto Contador gav et gult skær over løbet i Herning. Arkivfoto.
gæstevisit. Alberto Contador gav et gult skær over løbet i Herning. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Nok måtte Alberto Contador nøjes med en sekundær rolle i det sportslige indslag under sin lynvisit i Danmark, da han ikke var i nærheden af at true sin kommende holdkammerat Michael Mørkøv (Team Saxo Bank) i gadeløbet i Herning.

LÆS OGSÅ Kyllingen gav Contador baghjul i Herning

Men det har tilsyneladende ikke spoleret den tredobbelte Tour de France–vinders begejstring over mødet med de danske cykelentusiaster.

To fantastiske dage i Danmark
I hvert fald var han næppe vendt hjem til Madrid i morges, før han via twitter.com udsendte en glad melding om besøget i sin ny arbejdsgivers hjemland.

»Jeg er allerede hjemme igen. Det har været to fantastiske dage i Danmark. Jeg nød i høj grad at være der og mange tak for den opbakning, jeg fik«.

Contador: »Jeg vil gøre mig fortjent til danskernes opbakning« At han sluttede i det slagne felt i gadeløbet, kom ikke som den store overraskelse for Alberto Contador. »På en fuldstændig flad rute har jeg ikke de store chancer for at begå mig«, konstaterede spanieren med et smil, allerede inden han gik i gang med de 41 omgange på den 1,6 km lange rundstrækning. Har sat punktum for i år Om Contador optræder mere i Astana–dresset er uvist, og i givet fald bliver det i den gule trikot, han præsenterede i Herning. Den officielle del af sæsonen har den 27-årige spanier sat punktum for, og hvis han finder cyklen frem igen for at konkurrere, bliver det udelukkende i et arrangement som fredagens, hvor tilskuerne har mulighed for at komme tæt på stjernerne over en længere periode, uden at der er voldsom prestige på spil. Speciel oplevelse for vinderen For vinderen i Herning, den tidligere baneverdensmester Michael Mørkøv, var det en helt speciel oplevelse at kunne slå til i et felt, der talte Saxo Bank-SunGards kaptajn de to næste år. »Det var da en ekstra fjer i hatten at være først over stregen i et løb, hvor Contador var med«, fortæller Michael Mørkøv, der ligesom spanieren har skrevet under med Bjarne Riis for 2011 og 2012.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her