VM-lykken tilsmiler Matti Breschel og dansk cykling

Lyt til artiklen

Endnu mangler den officielle bekræftelse fra den internationale cykelunion, UCI, men det er 99,9 procent sikkert, at gårsdagens begivenheder på den globale scene ved et nærmest usandsynligt sammentræf af heldige omstændigheder flaskede sig så gunstigt for dansk cykelsport, at der trods den seneste tids truende udsigter bliver seks startpladser til de rød-hvide pedalatleter ved VM i Australien 3. oktober.

LÆS ARTIKEL Ny regel skaber uventet VM-håb for Breschel og Co.

Og Danmarks Cykle Union kan i den forbindelse sende en venlig tanke til sæsonens mest vindende cykelryttere, tyskeren André Greipel (Team HTC-Columbia) og den 24-årige hollænder Tom Leezer (Rabobank). Stærk trup omkring Breschel Nu tyder alt således på, at DCUs sportschef Lars Bonde kan bygge en stærk trup op om Matti Breschel, der står som det store danske medaljehåb ved VM både i denne sæson og næste år, når medaljedysten foregår på hjemmebane. Ganske vist klassikerspecialisten ikke selv i stand til at yde indflydelse på situationen, hvilket i øvrigt også var tilfældet for den tilbagevendte Team Saxo Bank–holdkammerat Fränk Schleck. Begge stod af i Vattenfall Cyclassics, men hvor løbets udfald altså fik glædelige konsekvenser for Breschel, var de ganske anderledes triste for Schlecks Luxembourg. Tæt kamp på verdensranglisten Med Greipels og Leezers placeringer som henholdsvis nr. 3 og 7 i det tyske ProTour–løb fik de nemlig brikkerne til at falde på plads i dansk – men samtidig også deres respektive fædrelandes – favør i det indviklede kvalifikationspuslespil op til verdensmesterskaberne. Vattenfall Cyclassic var det 20. af de 26 løb, der tæller med til verdensranglisten, og når status gøres op, vil de 10 bedst placerede have gjort sig berettiget til ni deltagere ved VM. De point, som Greipel og Leezer scorede, henholdsvis 50 og 14, rækker til, at Tyskland stryger fra 12. til 8. pladsen med 405 point, mens Holland rykker fra 10. til 9. pladsen med 401. Kasakhstan ligger nr. 10 med 400, og Sorteper i dette tætte kapløb bliver herefter Luxembourg, der dumper ud af top 10 med 398 point, og dermed ikke længere er inde i billedet til den maksimale kvote. Vigtigt at Luxembourg røg ud af top–10

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her