Riis’ brudgom får klar udfordring fra rival

Vinder. Italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas) slog overbevisende til i finalen i dagens Trofeo Melinda. Arkivfoto
Vinder. Italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas) slog overbevisende til i finalen i dagens Trofeo Melinda. Arkivfoto
Lyt til artiklen

Mens Team Saxo Banks kommende frontfigur i Vuelta a Espana, Fränk Schleck, anvendte lørdagen til at besegle ægteskabet med sin Martine ved en kirkelig højtidelighed efter den længst afviklede borgerlige seance, sendte en af den 30-årige luxembourgers kommende rivaler på den iberiske halvø et klart budskab om, at han møder frem i kanonform om en uge i Sevilla. Italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas) slog nemlig overbevisende til i finalen i dagens Trofeo Melinda, hvor han på stigningen op mod mål var klart hurtigere end de syv, der med russeren Vladislav Borisov (Amore e Vita) og Nibalis indædte hjemlige konkurrent i årgangen, Giovanni Visconti (ISD), som de nærmeste noteredes for samme tid. Vil vinde Vueltaen Nibali har haft en imponerende sæson hidtil, og han går til opgaven i Spanien med samme erklærede mål som Fränk Schleck – at slutte helt i top. I Giro d’Italia dokumenterede italieneren, at han rummer evnerne til at vinde en af de store rundture. Den overordnede parole hos Liquigas lød på, at superstjernen Ivan Basso var den ubetingede førstemand, og udviklingen i løbet dokumenterede da også, at det var fuldt ud berettiget. Tre dage i Giro–førertrøjen Basso kørte den samlede sejr hjem for anden gang efter 2006, da han var i tjeneste hos Bjarne Riis, men Nibali sikrede sig sin overvældende del af hæderen. Han overtog således førertrøjen efter Liquigas–sejren på 4. etapes holdløb, og selv om han efter tre dage måtte aflevere den til Alexandre Vinokourov (Astana), var Nibalis rolle langt fra udspillet. Han vandt 14. etape, sluttede som nr. 3 sammenlagt og leverede sit meget væsentlige bidrag til Bassos triumf. Rykkede ind i Giroen med kort varsel Nibali skulle egentlig slet ikke have deltaget i Giro d’Italia, men han rykkede ind med kort varsel, da holdkammeraten, sidste års bjergkonge i Tour de France Franco Pellizotti, suspenderedes på grund af mistænkelige blodværdier straks inden starten på Giroen. Allerede i januar noteredes Nibali for de første gevinster, da han sluttede som samlet sejrherre i det argentinske Tour de San San Luis efter at have vundet en etape undervejs. Og efter Giroen understregede han sig klasse ved også at slutte helt til tops i Slovenien Rundt. Tour de France var udset som et af højdepunkterne i hans sæson, men her holdt han efter den pludselige ændring af programmet pause. Nu har han så netop demonstreret, at han er kommet fint gennem den og er helt klar til Vueltaen Nibalis opladning er mere overbevisende Fränk Schlecks seneste fornemme resultater er den samlede sejr i Tour de Suisse og førstepladsen ved de nationale mesterskaber. Men efter styrtet på brostensetapen til Arenberg i Tour de France, som kostede tre brud på kravebenet, har Fränk Schleck kun været i konkurrence i Vattenfall Cyclassics i søndags, hvor han stod af. Meldingerne på twitter.com om solide træningsforberedelser lyder opmuntrende, men umiddelbart virker Nibalis aktuelle styrkedemonstration mere overbevisende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her