For to år siden tiljublede også danske cykelentusiaster spanieren Carlos Sastre, da han i tjeneste hos Bjarne Riis nåede kulminationen på sin karriere som vinder af Tour de France. Siden har det knebet for den 35-årige sympatiske spanier med at leve op til den præstation, og i Vuelta a Espana halter han efter de første syv etaper en anelse bagud som nr. 21 med et minus på 2.15 minutter til den førende belgier Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto). To skrappe etaper i weekenden Men holder Sastres egne forudsigelser stik, skulle det ikke have den store betydning. »Jeg føler, at det går fremad dag for dag, og efter min opfattelse begynder Vueltaen først for alvor her i weekenden«, konstaterer Carlos Sastre.
LÆS OGSÅ Veteran i Vuelta-jubel, mens dopingsag truer
Det kan Cervélo-kaptajnen have ret i, for både den forestående 8. etape fra Villena til Xorret del Cati og morgendagens fra Calpe til Alcoy byder på skrappere udfordringer end nogen af de foregående.
Samtidig skal det dog også erindres, at der endnu slet ikke er tale om de rigtigt høje tinder, og således melder det første etapemål på en bjergtop sig ikke før tirsdag i Andorra, efter at rytterne har hvilet ud døgnet inden.
Sidste bjergtop 3,2 km fra mål
Dagens etape er dog også uhyre tæt på at slutte på en stigning, for fra bjergspurten i 1. kategori – løbets anden af slagsen – på Alto Xorret del Cati i 1.100 meters højde er der kun 3,2 km til målet, som er placeret 190 meter lavere.
FAKTAFakta om den 65. udgave af Vuelta a Espana I alt 190 km konfronteres rytterne med, og straks fra starten i Villena går det opad. Ikke vildt og voldsomt, men indledningen er yderst betegnende for etapen, der ikke levner aktørerne et øjebliks ro. Ruten bevæger sig konstant op og ned, og inden den afsluttende dyst om bjergpoint på Alto Xorret del Cati skal rytterne over yderligere fire kategoriserede stigninger. Selve turen op til toppen af det sidste bjerg er kun 3,8 km lang, men den har en gennemsnitlig stigningsprocent på 11,5 og en maksimal på 22, så de, der ikke allerede har måttet slippe fronten på det tidspunkt, får rigeligt at se til. I førertrøjen siden i mandags Philippe Gilbert har været indehaver af førertrøjen, siden han i mandags vandt etapen til Málaga, og den samlede stilling har ikke ændret sig væsentligt siden tirsdagens hidsige finale i Valdepeñas de Jaén. Dog var der tilsyneladende optræk til en mindre justering i går, da arrangørerne i første omgang opererede med en resultatliste, hvor kun de 85 første fik noteret samme tid som den italienske sejrherre Alessandro Petacchi (Lampre).




























