3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Breschel får ny skrap holdkammerat

hede. Matti Breschel køler sig ned med vand under Tour de France. Danskeren får nu ny holdkammerat i Rabobank. Arkivfoto.
hede. Matti Breschel køler sig ned med vand under Tour de France. Danskeren får nu ny holdkammerat i Rabobank. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Rygterne har længe sat en af spansk cykelsports mest lovende aktører, den 26-årige Luis Leon Sanchez, i forbindelse med det hollandske storhold Rabobank, men først nu bekræfter begge parter, at der er indgået en aftale for de kommende to sæsoner. Meddelelsen kommer midt under Vuelta a Espana, hvor Sanchez som nr. 19 sammenlagt foreløbig ligger en enkelt placering foran Rabobanks kaptajn på de spanske landeveje Denis Mentjov. Gesink er etapeløbskaptajnen Men engagementet af spanieren skal nu ikke ses som en erstatning for russeren i de store etapeløb, når Mentjov sammen med landsmanden Dmitri Kozontjuk og colombianeren Mauricio Ardila fortsætter karrieren på det ny italienske Team Geox.

LÆS OGSÅ Fire danskere har fået VM-billet til Australien

Som kaptajn i specielt Tour de France er hollænderen Robert Gesink Rabobanks helt oplagte valg i de kommende år, men Luis Leon Sanchez vil være et fremragende supplement, selv om han indtil nu først og fremmest har dokumenteret, at det er i de lidt kortere etapeløb, han har sine kvaliteter.

Ingen interessekonflikt for Breschel
For Matti Breschel, der for fire uger siden bekendtgjorde, at han har valgt at forlade Team Saxo Bank til fordel for Rabobank, bliver der ikke tale om nogen interessekonflikt med ansættelsen af Luis Leon Sanchez.

Breschel valgte Rabobank Nok spænder spanieren over et vidt register, men forårsklassikere som Paris-Roubaix og Flandern Rundt, hvor den jævnaldrende dansker har sin force, er ikke et gebet, Sanchez sædvanligvis udfolder sig på. Hårdt tab for spansk manager For den spanske manager Eusebio Unzue, der er i færd med at relancere det aktuelle Caisse d’Epargne-mandskab som Team Movistar fra næste sæson, betyder afskeden med Sanchez et smerteligt tab. Sanchez har, efter at Alejandro Valverde røg ud i kulden med en dopingkarantæne i slutningen af maj og frem til udgangen af 2011, været den centrale figur hos Caisse d’Epargne, og Unzue havde håbet på, at det skulle fortsætte på den måde. Nr. 4 på verdensranglisten Luis Leon Sanchez ligger i øjeblikket nr. 4 på verdensranglisten efter landsmændene Alberto Contador (Astana) og Joaquin Rodriguez (Kastusha) samt den australske verdensmester Cadel Evans (BMC), og han er i denne sæson noteret for seks sejre.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her