Cancellara springer ud i sidste store VM-test

Lyt til artiklen

Endnu i begyndelsen af denne uge var det uklart, om en af øjeblikkets mest omtalte personligheder på den internationale cykelscene, den schweiziske superstjerne Fabian Cancellara, ville deltage i de forestående verdensmesterskaber i Australien. Men efter at den 29-årige Team Saxo Bank rytter så besluttede sig for at stille op både i torsdagens enkeltstart og linjeløbet søndag 3. oktober, har han åbenbart for alvor fået blod på konkurrencetanden. Pudser formen af, inden det er alvor I hvert fald er Cancellara til arrangørernes store begejstring efteranmeldt til morgendagens Herald Sun World Cycling Classic, som det australske cykelforbund har stablet på benene for at give VM-aktørerne en chance for at lade op til medaljestriden ikke kun via træning, men også i et løb. Det er ikke en begivenhed, som indbringer den store internationale hæder – til gengæld er den sikker på, at vække opmærksomhed langt uden for Australiens grænser, eftersom det har vist sig, at adskillige VM-favoritter udnytter denne mulighed for at pudse formen af en uge inden, det er alvor. Belgien og Italien ved fuld styrke Løbet har en distance på 120 km, og det køres på en rundstrækning i nærheden af Ballarat, ikke så langt fra VM-byerne Melbourne og Geelong. 19 nationer har valgt at beskæftige deres ryttere på denne måde i morgen, og ikke mindst er det interessant, at Belgien og Italien stiller ved fuld styrke.

LÆS OGSÅ Cancellara holder sin fremtid hemmelig

Det betyder, at det varmeste bud på VM-guldet, belgieren Philippe Gilbert og nogle af hans formodet værste rivaler, italienerne Filippo Pozzato og Vuelta-sejrherren Vincenzo Nibali, konfronteres i en generalprøve, der desuden tæller så spændende navne som nordmændene Thor Hushovd og Edvald Boasson Hagen, franskmanden Sylvain Chavanel, slovakken Peter Sagan og newzealænderen Greg Henderson. Danmark stiller ikke op

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her