Matti Breschel kom på podiet i skandaleløb

podieplads. Matti Breschel fortsætter den stærke kørsel helt frem til sæsonens afslutning og skiftet væk fra Team Saxo Bank. Arkivfoto.
podieplads. Matti Breschel fortsætter den stærke kørsel helt frem til sæsonens afslutning og skiftet væk fra Team Saxo Bank. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Efter tredjepladsen i sidste torsdags Paris-Bourges demonstrerede Team Saxo Banks VM–sølvvinder Matti Breschel også i dagens 194 km lange italienske storløb Gran Piemonte – tidligere Giro del Piemonte – at både motivation og form er helt i top frem til lørdagens Giro di Lombardia, hvor han sætter punktum for seks års optræden i tjeneste hos Bjarne Riis.

LÆS OGSÅ Matti Breschel satser på fin afsked med Riis

På de norditalienske landeveje blev det til en ny placering på podiets nederste trin til den 26-årige Breschel, der måtte se sig overtrumfet af belgieren Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) og italieneren Leonardo Bertagnolli (Androni Giocattoli).

Sjette dansker på podiet
Dermed blev Breschel den sjette dansker, der kæmpede sig frem til en af de tre fornemste placeringer i det italienske arrangement, der med enkelte pauser har været afviklet siden 1906.

Ole Ritter blev nr. 2 i 1969, og 20 år senere stod Søren Lilholt og Per Pedersen som nr. 2 og 3 efter italieneren Claudio Chiappucci, mens Kim Andersen og Peter Meinert blev nr. 3 i henholdsvis 1990 og 1994.

Seks ryttere blev vist forkert
Den 96. udgave af løbet fik i øvrigt et skandaleagtigt indslag, idet det seksmands udbrud bestående af italienerne Luca Solari (Androni Giocattoli), holdkammeraten Alessandro De Msarchi, Sonny Colbrelli (Colnago-CSF) og Elia Favilli (ISD) samt franskmanden Tony Gallopin (Cofidis) og spanieren Oscar Pujol (Cervélo), der havde etableret sig i front efter 56 km, kørte forkert 30 km fra mål.

Nyt topresultat af Matti Breschel trods jetlag I en rundkørsel blev de ganske enkelt ikke dirigeret ud mod den rette afkørsel, og inden fejlen, som arrangørerne må tage den altafgørende del af skylden for, kunne korrigeres, havde de seks sat deres ganske anselige forspring over styr. Slog til på den sidste kilometer Adskillige eksperter vurderede, at Philippe Gilbert var feltets stærkeste rytter, da der 3. oktober dystedes om VM-medaljer i Australien. Det nyttede blot ikke storfavoritten synderligt meget, eftersom han måtte tage til takke med en 18. plads, da hans ultimative offensiv med en halv snes km tilbage neutraliseredes, så belgieren ikke havde overskud til at foretage en ny satsning i selve opløbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her