Blandt de godt 4.000 indbudte, der fulgte særdeles interesseret med, da Tour de France-ruten præsenteredes i Palais des Congrès i Paris, var den sportslige chef for det ny luxembourgske storhold og tidligere højrehånd for Bjarne Riis på Team Saxo Bank, Kim Andersen. Og den rutinerede danske strateg, som efter årsskiftet atter bliver manden, der skal styre de to luxembourgske stjerner Andy og Fränk Schleck, havde julelys i øjnene, ganske som da han i lørdags i Como så et andet af sine kommende topnavne, Jakob Fuglsang, suse over målstregen som nr. 4 i Giro di Lombardia. Savner at være en del af cykelløbene »Der er ingen tvivl om, at det er en knaldhård rute, som virkelig stiller krav til, at rytterne er maksimalt koncentreret fra første færd. Men samtidig er den af en karakter, så jeg tror på, at vi har gode chancer for at vinde med enten Andy eller Fränk«, fastslår Kim Andersen, der ikke lægger skjul på, at det kribler i ham efter atter at arbejde med rytterne på nærmeste hold. »Jeg har haft rigeligt at gøre med at sammensætte den ny trup, så det er bestemt ikke, fordi jeg har kedet mig. Men jeg savner enormt at være en del af løbene, så jeg glæder mig fantastisk, til vi skal i gang«. Skal være agtpågivende fra start »Allerede den første uge i Touren gælder det om at være meget agtpågivende. Dels kan vinden i Bretagne spille ind, dels er flere af finalerne så vanskelige, at det langt fra er givet, at sprinterholdene vil være interesserede i at kontrollere udviklingen, og så kan der nemt indtræffe noget uforudset«. »Jeg forventer, at spændingen bevares lige til det sidste, som tilfældet var i år, og etaperne i Massif Central og Pyrenæerne vil have tappet mange for kræfter, inden Alperne kommer i den sidste uge«. En afslutning der vil noget »Etapen fra Pinerolo til Galibier er nok den hårdeste, men det er værd at lægge mærke til, at der dagen efter kun skal køres 109 km med mål på L’Alpe d’Huez. Det han blive svært for adskillige ryttere at få strabadserne fra dagen før ud af benene, inden de skal ud på en kort, men sandsynligvis også meget hurtig etape, som oven i købet også rummer endnu en tur op over Galibier«. »Og for at gøre det fuldendt kommer så enkeltstarten i Grenoble umiddelbart efter de voldsomme dage i bjergene. Det er vitterligt en afslutning på Touren, der vil noget«, fastslår Kim Andersen.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
-
Rejsebureauet fik nys om en vild statistik og begyndte straks at tilbyde en helt ny slags ferie
-
Russisk enhed plages af deserteringer og tårnhøje tab
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Kronik af Alberte Clement Meldal OG
Pia Kirstine Harmsen
Jeg undertrykker min sorg og vrede, for jeg ved, at hvis min vrede gror, gror min datters mørke
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen