Tour-bjergkonge sejrer i dopingsag

frikendt. En lettet Franco Pellizotti forlader retsbygningen med sin advokat Cristina Lancellotti, efter antidopinginstansen ikke har kunnet finde tilskrækkelige beviser for at kunne opretholde en dopingsag på rytteren.
frikendt. En lettet Franco Pellizotti forlader retsbygningen med sin advokat Cristina Lancellotti, efter antidopinginstansen ikke har kunnet finde tilskrækkelige beviser for at kunne opretholde en dopingsag på rytteren.
Lyt til artiklen

Efter mere end fem måneders dopingmareridt kan sidste års bjergkonge og den mest angrebsivrige rytter i Tour de France, italieneren Franco Pellizotti, omsider se lys i mørket. Den nationale italienske antidopingdomstol, TNA, har nemlig frikendt den 32-årige Liquigas-rytter, der har været suspenderet siden 3. maj, da den internationale cykelunion, UCI, meddelte, at hans biologiske pas fremviste så anormale blodværdier, at det berettigede en disciplinærsag mod ham. Baggrunden for dette skridt var analyser, som daterede sig helt tilbage til inden starten på Tour de France 2009. Ikke tilstrækkelig grad af sikkerhed I adskillige tidligere affærer af tilsvarende karakter har det resulteret i to års karantæne, men i Pellizottis tilfælde nåede TNA altså i dag frem til, at der ikke findes tilstrækkelig grad af sikkerhed for, at han har foretaget sig noget ulovligt.

LÆS OGSÅ Dopingmistænkt bjergkonge truer med sagsanlæg

Dermed kom den italienske antidopinginstans til samme slutning som den tilsvarende slovenske gjorde det allerede i slutningen af juli i en sag, hvor Tadej Valjevec var hovedpersonen.

Slovenerne hurtigere end italienerne
Den slovenske toprytter blev suspenderet af UCI næsten samtidig med Pellizotti og med lignende begrundelse, men de slovenske myndigheder var altså væsentlig hurtigere til at træffe en afgørelse til Valjavecs fordel.

To ens dopingsager får vidt forskelligt udfald Det betød da også, at hans franske Ag2r mandskab straks tog ham ind i truppen igen, men Valjavec nåede ikke at lave bemærkelsesværdige resultater i den resterende del af sæsonen. Skulle have været hovedperson i Giroen Franco Pellizotti, der i 2008 og 2009 sluttede som henholdsvis nr. 4 og 3 i Giro d’Italia – i sidste års udgave rykkede han dog senere op som nr. 2, efter at Danilo Di Luca kontrolleredes positiv – var udset til at dele kaptajnsværdigheden i den italienske rundtur med Ivan Basso, da UCI ekspederede ham ud i kulden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her