Mens det franske professionelle cykelmandskab Ag2R fuldt ud anerkender udelukkelsen af sin slovenske kaptajn Tadej Valjavec og allerede har bebudet en fyreseddel, stiller situationen sig væsentligt anderledes, når det gælder italienske Liquigas, der i går også måtte se et af sine topnavne hængt ud som dopingsynder af den internationale cykelunion UCI.
LÆS OGSÅ Tourens bjergkonge udelukkes fra Giroen
For indtil videre bakker Liquigas op om sidste års bjergkonge i Tour de France og nr. 3 i Giro d’Italia, Franco Pellizotti, der ligesom Valjavec er blevet suspenderet, fordi der i forbindelse med undersøgelserne til det biologiske pas efter UCI’s mening er konstateret anormale blodværdier.
Ingen dokumentation for ulovligheder
Men den opfattelse deles hverken af Pellizotti eller Liquigas, og i en pressemeddelelse truer holdet med at anlægge sag mod UCI, hvis det viser sig, at det skridt unionen har taget, er uberettiget.
»Vi anerkender, at beslutningen er truffet i overensstemmelse med de gældende regler, men samtidig er vi af den opfattelse, at de foreliggende medicinske og videnskabelige kendsgerninger i denne sag ikke med sikkerhed dokumenterer, at idrætsmanden har foretaget sig noget ulovligt«, hedder det bl.a. i pressemeddelelsen.
Endnu et topnavn røg i dopingfældenTruer med sagsanlæg »Liquigas har tillid til den forklaring, Franco Pellizotti vil offentliggøre, og til de eksperter, han har hyret. Vi er overmåde skuffet over fremgangsmåden i sagen og specielt over tidspunktet for dens offentliggørelse«. »De anormale værdier, der henvises til, daterer sig tilbage fra sommeren 2009, men kommer først for dagens lys på tærsklen til så stor en begivenhed som Giro d’Italia«. »Indtil den endelige afgørelse foreligger, forbeholder vis os ret til at lægge sag an både mod idrætsudøveren, hvis det skulle vise sig, at han har optrådt ukorrekt, og mod de myndigheder, der måtte have skadet vort image uden gyldig grund«. Pellizotti holder pressemøde




























