Dansk kvindecykling har i banesammenhæng på internationalt eliteniveau haft trange kår, siden Mie Bekker Lacota helt valgte at droppe topidræt og hendes tætte rival og veninde Trine Schmidt foretrak at koncentrere sig om landevejen. Begge nåede at hente VM-medaljer på velodromen, inden de fik andre interesser, og at to så store kapaciteter forsvandt efterlod naturligt nok et markant tomrum, som parret med Danmarks Cykle Unions mangeårige uvilje til en helhjertet satsning på kvinderne tegner dystre udsigter for de rød-hvide muligheder ved kommende, store internationale begivenheder. Talenter fortjener grundig pleje Men den første disciplin ved de danske mesterskaber i Ballerup Super Arena,, der indledtes her i aften og fortsætter i morgen og søndag, burde nu nok kunne anspore DCU til at iværksætte en mere ambitiøs udvikling på spindesiden, end det hidtil har været tilfældet. For selv om deltagerne i kvindernes 3 km individuelle forfølgelsesløb endnu ikke formår at hævde sig på globalt plan i disciplinen, synes det, som om talentet hos de fire ryttere, der kvalificerede sig til medaljedysterne, er så spændende, at det fortjener en grundig pleje. Kun 13 hundrededeles forskel Det var lutter teenagere, der nåede frem til de to afgørende dueller om pladserne på sejrsskamlen, og guldet gik til den 18-årige juniorverdensmester i pointløb, Julie Leth, Odder CK, som i en knivskarp match lige netop afviste den et år ældre Michelle Lauge, Hillerød CK. De to lå stort set lige på hele distancen, og da de tre kilometer var tilbagelagt, var det kun 13 hundrededele af et sekund, der skilte dem. Michelle Lauge hurtigst i tidskørslen Julie Leth noteredes for 3.50.353 minutter, mens tiden for Michelle Lauge var 3.50.489. I den indledende tidkørsel var Michelle Lauge hurtigst med 3.50.267 minutter mod Julie Leths 3.51.580, men sidstnævnte formåede altså i finalen at forbedre sig den anelse, der gjorde udslaget. 17-årige Kamilla Sofie Valin, Herning CK, erobrede bronze for tredje år i træk ved at indhente Amalie Dideriksen, men med sine blot 14 år og en flot, stilren kørsel var Amalie Dideriksen i høj grad med til at styrke indtrykket af, at Danmarks internationale afmagt i kvindelig banecykling ikke nødvendigvis er et længerevarende fænomen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen