3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Par nr. 7 tvinges til at gå hver til sit

skilsmisse. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv har længe været fast par på cyklingens baner, men nu skal de midlertidigt skilles.
skilsmisse. Alex Rasmussen og Michael Mørkøv har længe været fast par på cyklingens baner, men nu skal de midlertidigt skilles.
Lyt til artiklen

Siden Alex Rasmussen og Michael Mørkøv i 2008 lanceredes som det ny danske par nr. 7 i Ballerup Super Arena, har de været makkere i stort set alle de parløb, de har optrådt i. Allerede inden havde de markeret sig sammen ved adskillige lejligheder, bl.a. med sejr i Grenobles seksdagesløb i 2007, ligesom de siden 2006 har været danske mestre i parløb – en titel de erobrede for femte gang i aftes.

LÆS OGSÅ DM-favoritter fik uventet hård modstand

Den foreløbige kulmination i alliancen mellem de to registreredes i 2009, da de i Polen erobrede VM-guld i parløb, men nu tvinges de i hvert fald kortvarigt ud i en skilsmisse.

Alex Rasmussen optaget af landevejsopgaver
For når det første seksdagesløb i det nye år skydes ind 6. januar i Rotterdams Ahoyhalle, har Michael Mørkøv en anden af dansk banecyklings stærke profiler gennem de seneste sæsoner, Jens-Erik Madsen, ved sin side.

Danske mestre jagter mere guld Ikke fordi der er opstået nogen form for personlig splittelse mellem Rasmussen og Mørkøv. Det er begges målrettede satsning på landevejen, der fremtvinger den midlertidige adskillelse, idet Alex Rasmussen i de kommende uger bl.a. skal på træningslejr på Mallorca med sin ny arbejdsgiver Team HTC-High Road. Makkere igen i Berlin og Ballerup »Det er selvfølgelig en helt ny situation i forhold til de seneste år, at Michael og jeg ikke skal køre sammen i et seksdagesløb, men jeg har det helt fint med at forberede mig til landevejssæsonen, hvor jeg kan se frem til et meget spændende program«, siger Alex Rasmussen.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her