Mens Alberto Contador efter de seneste dages hændelser omkring sin person i forbindelse med dopingaffæren er vendt hjem til roligere familiemæssige omgivelser, fortsætter træningslejren på Mallorca planmæssigt for de øvrige Saxo Bank-SunGard ryttere. Det gælder også den spanske trio bestående af Daniel Navarro, Jesus Hernandez og Benjamin Noval, som den tredobbelte Tour de France-vinder tog med sig, da han i august skrev kontrakt med Bjarne Riis. Spansk trio kan klare sig på egen hånd Og selv om det måske udadtil kunne synes som om, det danske mandskabs boss mere eller mindre blev påtvunget de tre spaniere som betingelse for, at Contador i sin tid sagde ja til at indgå i samarbejde med Riis, giver denne nu utvetydigt udtryk for, at han nærer store forventninger til, at Navarro, Hernandez og Noval også kan klare sig på egen hånd.
LÆS ARTIKEL Riis' 25. rytter er en 'capitaine de route'
»Selvfølgelig er det hårdt for de tre at se de problemer, som Contador udsættes for. Og især går det Jesus Hernandez på, fordi han er så tæt knytter til Alberto«, siger Bjarne Riis.
Fortryder ikke ansættelsen
»Men når det er sagt, føler jeg mig overbevist om, at alle tre vil vise sig som en klar gevinst for holdet. De har været vant til at arbejde for Contador, men de har hver for sig så stor klasse, at jeg tror på, de også uden deres kaptajn kan være med til at hæve kollektivet«.
LÆS ARTIKELContador: Jeg vil kæmpe til det sidste og kommer igen »I hvert fald kan jeg godt slå fast, at jeg ikke er øjeblik fortryder, at jeg ansatte dem. Og efter at have lært dem at kende og set, hvad de indeholder både menneskeligt og sportsligt, er jeg sikker på, at de vil fungere fint i truppen uden Contador«. Spanierne får deres første opgave for deres ny arbejdsgiver i Volta ao Algarve fra 16. til 20. februar.




























