Udråbt som vinder ved en fejl for anden gang

Lyt til artiklen

Forvirringen har udgjort et markant element i årets franske etapeløb Etoile de Bessèges, og den manifesterede sig da også på den 145 km lange afsluttende styrkeprøve fra Gagnières til Bessèges. Endnu engang var en af løbets hovedpersoner, Anthony Ravard (Ag2r), ganske uforskyldt involveret.

Forleden fik den 27-årige franskmand overrakt en førertrøje, som ikke tilkom ham, og i dag blev han i første omgang udråbt som vinder af massespurten. Resultatet korrigeredes hurtigt Efter et studie af målfotoet korrigeredes det dog hurtigt, og i stedet modtog den et år ældre landsmand Said Haddou (Europcar) den hyldest, som rettelig tilkom han. Ravard måtte tage til takke med tredjepladsen, idet også den 22-årige belgiske debutant Sven Jodts (Topsport-Vlaanderen) pressede sig foran franskmanden. Til gengæld var der denne gang ingen kludder i regnskabet, da den samlede stilling skulle gøres op. Det havde Anthony Ravard selv bidraget til ved undervejs at vinde en bonusspurt og dermed sikre sig tre sekunder. Tredjepladsen ved målpassagen indbragte yderligere godtgørelse, og dermed havde Ravard taget den nødvendige afstand til hollænderen Johnny Hoogerland (Vacanbsoleil), som inden etapen var noteret for nøjagtig samme tid. Succes efter sejrspause på to år For Said Haddou var dagens gevinst uhyre kærkommen efter en sejrspause på knap to år. Han vandt senest Tro Bro León i april 2009 og har nu i alt en håndfuld førstepladser. Samtidig var det sæsonsejr nr. 4 for det franske Europcar mandskab, der etableredes i absolut 11. time, efter at manager Jean-René Berneaudeau havde haft særdeles vanskeligt ved at finde en ny hovedsponsor som afløser for Bouygues Telecom. De tre foregående sejre i år er hjemført i det afrikanske La Tropicale Amissa Bongo, hvor Tour de France-bjergkongen Anthony Charteau sluttede som nr. 1 sammenlagt, mens Yohann Géne vandt to etaper.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her