Bedst som alt var lagt op til den ventede massespurt på den 167,3 km lange 4. etape i Volta ao Algarve fra Albufeira til Tavira, indtraf der et dramatisk element, som kunne have fået katastrofale følger for den engelske indehaver af førertrøjen Stephen Cummings (Sky). Med lidt over 10 km fra mål styrtede den tidligere VM- og OL-guldvinder i holdforfølgelsesløb, og i det højt opskruede tempo måtte Cummings og holdkammeraterne slide knaldhårdt for at få tilslutning igen. Cummings blev ikke registreret Dermed var forvirringen imidlertid ikke slut, for da det første store felt på 80 ryttere passerede målstregen blev Cummings ikke registreret blandt dem. Det viste sig dog at skyldes den enkle omstændighed, at englænderen havde fået en reservecykel, som ikke var udstyret med chip, så det problem klaredes hurtigt. Contador fik atter fin støtte Cummings fører dermed stadig med seks sekunder til Alberto Contador, der endnu engang blev fremragende støttet af sine Saxo Bank-SunGard holdkammerater. Bl.a. arbejdede det danske mandskab perfekt sammen med Sky, da dagens lange udbrud skulle køres ind. Som i de to første massespurter sørgede den 28-årige spanske superstjerne for at holde sig godt fremme for ikke at sætte dumme sekunder til, hvis der opstod huller. Contador blev nr. 24 på etapen, mens Cummings, da mysteriet omkring ham først var opklaret, noteredes som nr. 41. Greipel omsider først over stregen Efter at have været tæt på flere gange tidligere i sæsonen lykkedes det omsider for sidste sæsons mest vindende rytter, tyskeren André Greipel (Omega Pharma-Lotto) at komme først over stregen. Greipel, der i 2010 hjemførte 23 sejre, var klart hurtigere end den australske U23 verdensmester Michael Matthews (Rabobank) og franskmanden Anthony Ravard (Ag2r). I morgen venter så den store enkeltstartsfinale, hvor Contador skal søge at udligne sit minus på seks sekunder til Cummings, og det store spørgsmål er nu, om englænderen er svækket af dagens uheld.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
-
Det er med god grund, at politikerne er forargede over det omstridte portræt af Søren Gade
-
»Guillotinen kan være en meget hurtigere og mindre smertefuld henrettelsesmetode«
-
Bookmakerne har en storfavorit til Nobelprisen i Litteratur. Ingen af Politikens kritikere er enige
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Nanna Mik-Meyer
Forskerne har lært, at det kan koste dem dyrt at tale højt. Derfor lader de være
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Debatindlæg af Sofie Hjorth Schausen
Nobelprisen