Truende oprør mod cykelledelse afværget

Fjollet. »De eneste, vi rammer med en boykot, er organisationen, tilskuerne og os selv«, fastslår Tom Boonen.
Fjollet. »De eneste, vi rammer med en boykot, er organisationen, tilskuerne og os selv«, fastslår Tom Boonen.
Lyt til artiklen

Truslen om en protestaktion i forbindelse med dagens nordeuropæiske start på cykelsæsonen i det belgiske Omloop Het Nieuwsblad, som kunne have fremtvunget kaotiske tilstande, er drevet over. Utilfredsheden fra rytternes og firmaholdenes side er rettet mod det forbud mod radiokommunikation, som den internationale cykelunion, UCI, har gennemtrumfet for alle andre arrangementer end de 27, der indgår i UCI WorldTour, og som tæller med til verdensranglisten. Fortilfælde på Mallorca Ved det første af de fem endags løb på Mallorca, Trofeo Palma, gav den harme, som hersker i feltet over dette dekret, sig udslag i, at rytterne stillede op med det udstyr, der gør det muligt for dem at være i kontakt med sportsdirektøren undervejs.

LÆS OGSÅ Ryttere udfærdiger krigserklæring mod UCI

Det medførte, at UCI's kommissær trak sig fra begivenheden, og unionen har siden fastslået, at den sejr, som amerikaneren Tyler Farrar (Garmin-Cervélo) hjemførte, ikke tæller med i de officielle statistikker.

Løbet skal ikke tages som gidsel
Der var optræk til en lignende situation inden Omloop Het Nieuwsblad, men på et møde mellem holdene og arrangørerne, er der opnået enighed om, at den 66. udgave af det traditionsrige storløb ikke skal lide under de meget heftige uoverensstemmelser, som fortsat hersker omkring emnet.

»Omloop Het Nieuwsblad skal ikke tages som gidsel i denne diskussion«, hedder det i en fælles udtalelse fra firmamandskaberne og organisationen bag løbet, hvori parterne også slår fast, at situationen er uholdbar.

Stort flertal for radiokommunikation
»Det er uacceptabelt, at UCI ikke ønsker at gå ind i en diskussion om emnet, men har truffet en helt ensidig beslutning. Holdene har ved flere lejligheder bedt UCI's præsident Pat McQuaid om et møde, men det har været forgæves«.

Cykelunion forbyder radiokontakt Vi erindrer om, at 16 af de 18 hold med ProTeam status og 70 procent af rytterne går varmt ind for radiokommunikationen mellem de aktive og sportsdirektørerne«. Boonen overvejede ikke protest En af dagens forventede hovedpersoner, det belgiske nationalidol Tom Boonen (Quick Step) har et pragmatisk syn på de problematiske tilstande. »De eneste, vi rammer med en boykot, er organisationen, tilskuerne og os selv«, fastslår Tom Boonen. »De mennesker, som vi virkelig er utilfredse med, er jo slet ikke til stede ved dette løb. Så jeg har ikke på noget tidspunkt overvejet at benytte denne lejlighed til en protestaktion«. En ubøjelig præsident

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her