3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Cancellara og Evans i fælles champagnejubel

sejrherre. Cadel Evans kom hæderligt igennem dagens afsluttende temporidt i Tirreno Adriatico.
sejrherre. Cadel Evans kom hæderligt igennem dagens afsluttende temporidt i Tirreno Adriatico.
Lyt til artiklen

Godt fem en halv måneder efter erobringen af sit fjerde verdensmesterskab i enkeltstart tronede det schweiziske fænomen Fabian Cancellara (Leopard-Trek) i dag atter øverst på sejrsskamlen, da han i det afsluttende 9,3 km temporidt i Tirreno-Adriatico levede maksimalt op til den værdighed, det medfører at bære den regnbuefarvede trikot. Cancellara, der på fredag fylder 31, gennemførte distancen i 10.33 minutter, hvilket var ni sekunder hurtigere end hollænderen Lars Boom (Rabobank), mens den tidligere U23 verdensmester – 2008 – i disciplinen italieneren Adriano Malori (Lampre) var yderligere 10 sekunder efter på tredjepladsen. 12. plads rakte til samlet gevinst De tre aktørers præstationer havde dog ingen indflydelse på det overordnede facit af det italienske etapeløb, eftersom de alle var kørt anseligt agterud de foregående dage.

LÆS OGSÅ Storslået stjerneopvisning sletter trist nul

Og det fik heller ikke den store betydning, at den australske indehaver af førertrøjen Cadel Evans (BMC) med tiden 11.04 måtte nøjes med en placering som nr. 12 på etapen, for indsatsen rakte rigeligt til at sikre den samlede triumf og en ny champagnesprudlende optræden på podiet i den prestigemættede begivenhed.

Hollandsk klatrespecialist overraskede
Noget overraskende markerede den 24-årige hollandske klatrespecialist Robert Gesink (Rabobank) sig på den pandekageflade rute ved Adriaterhavet som den stærkeste af de ryttere, der kæmpede med om topplaceringerne i klassementet.

Cancellara sat til vægs af ung bjergkonge Gesink var fire sekunder hurtigere end Evans, og hvis hollænderen fortsætter den udvikling på enkeltstarterne – han vandt en af slagsen i Tour of Oman, som dog afvikledes i kuperet terræn – tegner det lovende perspektiver for hans formåen i de store rundture. Ivan Basso skuffede I Tirreno-Adratico betød det, at Gesink avancerede til andenpladsen 11 sekunder efter Evans, mens Michele Scarponi (Lampre) rykkede ned som nr. 3 med et minus på 15 sekunder.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her