Efter en begivenhedsrig dag med flere udbrud kunne den 24-årige russer Denis Galimzyanov (Katusha) række armene jublende i vejret som vinder af den 219 km lange 2. etape i Driedaags De Panne fra Oudenaarde til Koksijde, da 64 ryttere kom samlet til mål trods den omfattende angrebsiver. Nærmest til at true russeren var den 22-årige tyske debutant John Degenkolb (HTC-Highroad), der allerede har stillet sin spurtstyrke sejrrigt til skue to gange tidligere i denne sæson, og den et år yngre slovakiske himmelstormer Peter Sagan (Liquigas). Udbrud neutraliseret kort før mål Først umiddelbart inden 1.000 meter mærket blev den sidste af lykkeridderne, hollænderen Arnoud van Groen (Verandas Williams), hentet. Han var gået i offensiven sammen med franskmanden Jimmy Engoulvent (Saur-Sojasun) og belgieren Guillaume van Keirsbulck (Quick Step), da der manglede cirka 50 km.Allerede da var der stor spredning i feltet, men hollænderen havde tilsyneladende ikke overvældende tiltro til det fælles fremstød, for 14 km fra mål forsøgte han sig alene. Van Groen kæmpede heroisk, men der var for store sprinterinteresser til stede i det jagtende felt, til at hollænderen kunne modstå forfølgelsen. Første sejr på højeste niveau Det var Galimzyanovs første triumf på højeste niveau, hvor han har boltret sig, siden det russiske Katusha-mandskab i sin nuværende skikkelse etableredes i 2009. Inden havde Galimzyanov kørt for holdet af samme navn, som opererede på væsentligt lavere plan, og her noteredes han for adskillige sejre i en række mindre løb. Ny mand i førertrøjen Hollænderen Lieuwe Westra (Vacansoleil) overtog førertrøjen fra tyskeren André Greipel (Omega Pharma-Lotto), der var blandt de mange, som kørtes anseligt agterud, da sidevinden greb afgørende ind i begivenhederne. Den skæbne overgik også Alex Rasmussen (HTC-Highroad), der kom i mål i samme gruppe som Greipel og yderligere cirka 35 mand med et minus på 5.09 minutter. Dansk chance for fint enkeltstartsresultat Dermed er mulighederne for en dansk samlet slutplacering i top gået tabt. Den syntes ellers indenfor rækkevidde, eftersom løbet slutter i morgen eftermiddag med en 14,7 km enkeltstart. Med mindre de forudgående strabadser – rytterne skal også ud på 111 km om formiddagen – skulle Alex Rasmussen dog have fine muligheder for at hævde sig i temporæset på den flade rute. En væsentligt større favorit til at gøre sig gældende i klassementet end danskeren var englænderen Bradley Wiggins (Sky), men også han satte 5.09 minutter til. Hollænder favorit til den endelige sejr Favorit til at vinde løbet er nu Lieuwe Westra, selv om belgieren Bert De Backer (Skil-Shimano) er noteret for nøjagtig samme tid. Desuden er der kun otte sekunder mellem nr. 1 og nr. 54 i klassementet. Hollænderen har dog tidligere demonstreret, at han er i besiddelse af fremragende tempoevner. I denne sæson er han således blevet nr. 2 på enkeltstarten i Volta ao Algarve slået med fem sekunder af tyskeren Tony Martin (HTC-Highroad), og i Paris-Nice blev det til en sjetteplads i den krævende disciplin. I sidste års Driedaagse De Panne var skotten David Millar ene om at kunne slå Westra på enkelstarten. Hollænderen sluttede ved den lejlighed som samlet nr. 5, fordi han inden kampen mod uret havde sat for meget tid til.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Amerikansk dødsdømt henrettet i nat
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
Forhadt metafor er svær at komme til livs: Her er årets hadeudtryk fra kontorlandskabet
-
»Det føltes som dommedag«: De er blevet latterliggjort, men har udviklet sig til en hær med imponerende styrke
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Qasam Ijaz
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce