Først lidt over en uge efter finalen i sommerens udgave af Tour de France fortsætter behandlingen af den dopingsag mod Alberto Contador, der skal afgøre, om den 28-årige spanske superstjerne i tjeneste hos Bjarne Riis skal fratages sejren fra sidste sæson, da han repræsenterede det kasakhiske Astana-mandskab. Den internationale sportsdomstol CAS, der allerede under Giro d’Italia bekendtgjorde, at det blev nødvendigt at udskyde de høringer, der skulle være afviklet fra 6. til 8. juni, meddelte i dag, at de i stedet vil foregå fra 1. til 3. august. Tour-direktør håbede til det sidster Dermed får direktøren for Tour de France, Christian Prudhomme, og mange med ham ikke ønsket opfyldt om, at der er skabt klarhed omkring Contadors situation, inden den tre uger lange franske styrkeprøve indledes 2. juli for at slutte 24. juli på Champs-Élysées.
LÆS OGSÅ Contador og Riis stormer mod verdenstronen
Lige til det sidste havde Prudhomme håbet på, at CAS kunne have fastsat en termin, der gjorde det muligt at afsige en dom i den appelsag, den internationale cykeluinon, UCI, og det verdensomspændende antidopingagentur, Wada, har indgivet mod det spanske cykelforbunds frifindelse af Contador.
Reglerne giver Contador ret til at køre
Derfor har Tour-direktøren heller ikke villet kommentere den situation, som nu er en kendsgerning, og han har derfor heller ikke indikeret, om han vil søge at undgå at få Contador til start, hvis han ikke er renset for alle anklager.
Contador nægter at snakke om touren Det kan imidlertid blive en svær kamp, for efter UCI’s regler hersker der ingen tvivl om, at Contador efter at være frifundet ved den retsinstans i hjemlandet, der skal træffe den første afgørelse, har ret til at stille op, indtil der er afsagt en kendelse, som eventuelt omstøder den oprindelige. Starter inden Touren kun i de nationale mesterskaber




























