Egentlig havde de fleste regnet med, at dagens 166 km lange 8. etape i Tour de Suisse ville udvikle sig til en forholdsvis fredelig affære for feltets skrappe sprintere, men hovedparten af disse måtte se sig elimineret, længe inden kampen om topplaceringerne satte ind. Det sørgede det luxembourgske Leopard Trek mandskab for ved på de to mindre stigninger i den afsluttende fase at forcere så voldsomt, at der skabtes en markant splittelse, og formålet var helt åbenlyst i 11. time at prøve på at forbedre chancerne i det samlede klassement for sidste års nr. 1 og 3 i løbet Fränk Schleck og Jakob Fuglsang. Superstjerner som slidere Satsningen gennemførtes konsekvent med superstjernerne Andy Schleck i bjergtrøjen og den firedobbelt enkeltstartsverdensmester Fabian Cancellara som opofrende slidere, og efter at de havde leveret deres bidrag, lod de sig falde tilbage. Det er imidlertid tvivlsomt, om holdets kollektive slid skaber basis for, at Fränk Schleck i morgen efter den 32,1 km lange enkeltstart i Schaffhausen atter kan trone øverst på sejrsskamlen, ligesom det kræver en noget nær perfekt indsats af Jakob Fuglsang, hvis han skal tilkæmpe sig en plads på podiet. Anden etapesejr til 21-årig himmelstormer For selv om Leopard Treks styrkedemonstration kostede hollænderen Bauke Mollema (Rabobank) den samlede andenplads og sørgede for, at kun godt 30 ryttere var med hjem i første gruppe, var det faktisk den unge slovakiske himmelstormer Peter Sagan (Liquigas) og den førende italiener Damiano Cunego (Lampre), der høstede størst fordel af den kompromisløse taktik. 21-årige Sagan noteredes for sin anden etapesejr i Tour de Suisse og den syvende sæsongevinst i alt, da han i spurten suverænt afviste australieren Matthew Goss (HTC-Highroad), briten Ben Swift (Sky) spanieren Koldo Fernandez (Euskaltel) og den norske verdensmester Thor Hushovd (Garmin-Cervélo). Cunego fører nu med 1.36 minut Og den tidligere Giro d’Italia vinder Damiano Cunego kunne som nr. 14 over stregen umiddelbart foran Jakob Fuglsang konstatere, at hans forspring sammenlagt nu er udbygget til 1.36 minut. Hollænderen Steven Kruijswijk har afløst landsmanden og holdkammeraten Bauke Mollema som italienerens ny nærmest rival, og Fränk Schleck avancerede til tredjepladsen, men er stadig 1.41 minut efter. Den amerikanske tempospecialist Levi Leipheimer (RadioShack) rykkede op som nr. 4 med et minus på 1.59 minut, mens Mollema og Fuglsang følger henholdsvis 2.11 og 2.38 minutter bagude. Saxo Bank-SunGards polak i langt udbrud Etapen prægedes indledningsvis af et langt firemandsudbrud, og Saxo Bank-SunGards polak Jaroslaw Marycz og den italienske veteran Luca Paolini (Katusha) blev først hentet 11 km fra mål. Maryscz, der fortsætter med at imponere, formåede at holde sig i den første gruppe. Mads Christensen er nu det danske mandskabs bedste sammenlagt som nr. 30 med et minus på 27.43 minutter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























