Efter i ni sæsoner på højeste internationale niveau forgæves at have jagtet en sejr lykkedes det i dag den 30-årige belgier Jurgen Van Goolen at hjemføre en særdeles eftertragtet triumf, da han kom alene til mål på den 197 km lange 3. etape i Route du Syd fra Pierrefiette Nestalas til Bagneres du Luchon. Samtidig erobrede hviderusseren Vasil Kiryienka (Movistar) førertrøjen, eftersom vinderen af gårsdagens etape, den franske Tour de France-bjergkongen fra 2010, Anthony Charteau (Europcar) ikke formåede at følge med de bedste. To år i dansk tjeneste Van Goolen var i 2008 og 2009 ansat hos Bjarne Riis, men hverken i dansk tjeneste, hos Quick Step, Discovery Channel eller senest hos Omega Pharma-Lotto lykkedes det ham at indfri forventningerne. Tværtimod tegnede der sig efterhånden billedet af en fiaskorytter, der var langt bedre under træning end i konkurrence, og op til den igangværende sæson var der da heller intet job at finde på de store mandskaber. Ingen formåede at følge Van Goolen I stedet slog Jurgen Van Goolen efter lang betænkningstid til og skrev under på en kontrakt med det mindre belgiske hold Veranda’s Williams, og det har ingen af parterne nu grund til at fortryde. Der har ikke hersket den store tvivl om Van Goolens talent – mere om den måde. han forvaltede det på. I dag viste han imidlertid klassen på en etape, der bød på både Col de Menthe og Port de Balés. Det var på vej mod toppen af sidstnævnte, at Van Goelen angreb fra en udbrydergruppe, og ingen formåede at følge ham. Rebellin nr. 2 sammenlagt Belgieren nåede til vejs ende med et forspring på 1.36 minut til den nærmeste gruppe på 13 ryttere, der førtes an af briten Peter Kennaugh (Sky) og den italienske veteran Davide Rebellin (Miche). Kiryienka befandt sig ligeledes i dette selskab, mens Charteau fulgte 1.09 minut senere. Det betyder, at hviderusseren inden den afsluttende etape er 43 sekunder foran Rebellin med yderligere to til Kennaugh, mens Charetau er dumpet ned på tiendepladsen med et minus på 1.01 minut. Dobbelt succes for italiensk supertalent I Slovenien Rundt blev tingene sat på plads på gårsdagens næstsidste 170 km lange etape fra Trzic til Golt. Saxo Bank-SunGards danske mester Nicki Sørensen klarede sig pænt gennem strabadserne på en tiendeplads, og den position indtager han også sammenlagt med et minus på 2.46 minutter til dagens dobbelte triumfator, det 21-årige italienske supertalent Diego Ulissi (Lampre). Ulissi, der også gjorde en fremragende figur i Giro d’Italia, hvor han vandt 17. etape fra Feltra tilo Tirano, var uimodståelig i finalen og nåede til mål 18 sekunder før kroaten Radoslav Rogina (Loborika), der også er nr. 2 sammenlagt 36 sekunder efter italieneren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En lav, susende tone, måske som biler på en fjern vej. Det kan være lyden af et stort nederlag til Trump
-
Hun faldt ned fra Dronning Louises Bro og blev lam. Nu står hendes metalskelet på ulykkesstedet
-
Regeringen afsiger lammende dom over vidundermaskinen, og i Lyngbyvejskvarteret er de helt enige
-
For 30 år siden skabte de et mesterværk sammen. Nu mødte de hinanden igen i et magisk øjeblik
-
Hans families egen tragedie var en del af dansk tv-serie, der satte rekord
-
Islændingenes dybe bekymring over Trumps trusler mod Grønland fremskynder speciel afstemning
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Tønder Festival
For 30 år siden skabte de et mesterværk sammen. Nu mødte de hinanden igen i et magisk øjeblik
Debatindlæg af Viktoria Lundehøj Hartmann og Elisabeth Valentin Lynggaard
Vandmiljø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Marie Davidsen-Nielsen
I mange år troede jeg, at jeg var en god ven, fordi jeg altid var den, der spurgte, lyttede og huskede fødselsdage
Debatindlæg af Mohammad Akbari