Også i den kommende udgave af Tour de France vil Dannebrog være at finde i feltet, efter at Saxo Bank-SunGards Nicki Sørensen i overbevisende stil for fjerde gang i karrieren erobrede den rød-hvide trikot, da han kom alene til målet i Nyborg efter de 218,4 km ved DM på landevej. Den 36-årige veteran fulgte den samme opskrift som de foregående gange, han blev dansk mester – deltagelse i det afgørende udbrud og derefter et solofremstød, som ingen af rivalerne kunne svare igen på. Alex Rasmussen tæt på medalje Nicki Sørensen nåede til mål 48 sekunder foran Martin Mortensen (Leopard Trek) og Michael Reihs (Christina Watches-Onfone), der havde været med i dagens lange fremstød, mens Alex Rasmussen (HTC-Highroad) spurtede sig til en fjerdeplads to sekunder senere, da hovedfeltet fangede de øvrige udbrydere. »Det er ikke så mærkeligt, at denne afgørelse kom til at minde så meget om de øvrige DM-finaler, jeg har vundet. For det er jo lige den slags, jeg kan«, konstaterer en glad Nicki Sørensen.
LÆS OGSÅ VM-guld til dansk olympisk håb
»Det passer mig med en rute, der ikke har de store terrænmæssige udfordringer, hvor jeg kan være med til at gøre løbet rigtigt hårdt, og sådan blev det jo i dag«.
»Til at begynde med kørte 19 mand væk, og jeg vidst godt, det kunne blive farligt. Derfor satsede jeg ogs maksimalt på at få lukket hullet sammen med Jakob Fuglsang og Thomas Vedel Kvist, men det var virkelig et sejt slid«.
Frontgruppe på 22 ryttere
Da denne trio nåede op, var der tidligt i løbet dannet en frontgruppe på 22 ryttere, men afstanden til hovedfeltet nåede kun op i underkanten af fire minuttter.
LÆS ARTIKELLars Bak får opfyldt drømmen om Tour de France Christina Watches-Onfone iværksatte en jagt, senere tog Lars Bak over og øvede sig på den opgave, han er udset til under Tour der France for HTC-Highroad, hvilket betød, at forspringet reduceredes markant. Signalet til angreb




























