Efter flere års forgæves jagt på en plads i Tour de France feltet får Lars Bak omsider drømmen om deltagelse i verdens største cykelbegivenhed opfyldt. Mens de nationale mesterskaber var i fuld gang rundt om i Europa, offentliggjorde HTC-Highroads sportslige chef, tyskeren Rolf Aldag, navnene på de ni ryttere, der skal repræsentere det amerikanske mandskab på de franske landeveje.
LÆS ARTIKEL Danskere på pinebænken i tæt ræs om Tour-pladser
Blandt de ni er altså 31-årige Lars Bak, mens Alex Rasmussen må affinde sig med at være vraget, selv om han lige til det sidste var inde i billedet.
Lars Bak skal tage det store slæb
»Det var bestemt ikke nemt at træffe beslutningen, fordi vi i ryttere som Michael Albasini, Martin Velits, Alex Rasmussen og Bert Grabsch havde kandidater, der også var kvalificerede til af få en chance«, fastslår Rolf Aldag.
LÆS ARTIKELVerdensmester jagter DM-guld med Tour de France i tankerne »Men vi blev jo nødt til at foretage et valg, og jeg synes, vi har fundet frem til en meget slagkraftig trup«. »Lars Bak skal sammen mede amerikaneren Danny Pate tage det store slæb ude på ruten, når vi skal prøve at kontrollere udviklingen på etaperne. De har begge bevist, at de er i stand til at føre i næsten det uendelige og oven i købet gøre det med et smil på læben«. Møder med både Cavendish og Goss HTC-Highroad har foruden Bak og Pate udtaget de to skrappe sprintere, briten Mark Cavendish og australieren Matthew Goss, sidstnævntes landsmand Mark Renshaw, den rutinerede østriger Bernhard Eisel, slovakken Peter Velits, amerikaneren Tejay Van Garderen og tyskeren Tony Martin. »Vi håber, at Cavendish kan gentage de foregående års præstationer«, siger Rolf Aldag om den britiske spurtkonge, der i sine tre hidtidige Tour-starter har hjemført 15 etapegevinster. »Mark Renshaw og Bernhard Eisel bliver afgørende for Cavendish i spurterne, mens vi satser på, at Matthew Goss kan hævde sig på de etaper, der måske er lidt for skrappe for Cavendish. Goss kan måske også, som løbet skrider frem, blande sig i opgøret om pointtrøjen«. Tony Martin kører efter top 10 sammenlagt




























