Succeshold i opløsning sejrer stadig

enkeltstarter. Tyskeren Patrick Gretsch blev prologvinder i USA.
enkeltstarter. Tyskeren Patrick Gretsch blev prologvinder i USA.
Lyt til artiklen

Selv om verdens mest vindende cykelmandskab gennem de seneste sæsoner, HTC-Highroad, opløses ved sæsonens udgang, trives ambitionerne i det amerikanske kollektiv fortsat i bedste velgående. Således kunne den danske sportsdirektør Brian Holm fryde sig over succes straks fra start i den trup, som han i øjeblikket dirigerer i det ny amerikanske etapeløb USA Pro Cycling Challenge.

LÆS ARTIKEL Brian Holm tager stjerne med til nyt hold

Den 24-årige tysker Patrick Gretsch viste sig nemlig i det stjernespækkede felt som den hurtigste på den 8,3 km lange prolog, der indledte strabadserne i Colorado Springs.

Gretsch besejrede amerikaneren Christian Vande Velde (Garmin-Cervélo) med to sekunder, mens dennes landsmand Brent Bookwalter (BMC) på tredjepladsen var yderligere to sekunder efter.

Evans siger goddag og farvel
USA Pro Cycling Challenge er den første optræden i et betydende arrangement – og den sidste i det hele taget i denne sæson – for den australske Tour de France-vinder Cadel Evans (BMC), siden han hyldedes på Champs-Élysées for en lille måned siden.

LÆS ARTIKELSchleck-brødrene udfordrer Evans i den tynde luft Med den lange konkurrencepause som baggrund må det betragtes som absolut tilfredsstillende, at Evans lagde ud med en niendeplads slået med otte sekunder af Gretsch. Australierens to farligste Tour-rivaler, de luxembourgske brødre Andy og Fränk Schleck (Leeopard Trek) demonstrerede endnu engang, at temporidt ikke er deres specialitet. De blev henholdsvis nr. 57 og 60 slået med 36 og 37 sekunder, mens italieneren Ivan Basso (Liquigas) sluttede helt nede som nr. 97 med et minus på 52 sekunder. Beskeden dansk indsats Den danske indsats på prologen hørte også hjemme i den beskedne afdeling. Michael Mørkøv (Saxo Bank-SunGard) blev bedst som nr. 39 med 31 sekunder op til Gretsch, mens Martin Mortensen (Leopard Trek), Brian Vandborg (Saxo Bank-SunGard), Anders Lund (Leopard Trek) og André Steensen (Saxo Bank-SunGard) var henholdsvis 33, 47, 48 og 51 sekunder efter. Ligesom hovedparten af de øvrige HTC-Highroad ryttere har Patrick Gretsch sikret sig nyt job i næste sæson, idet han sammen med sin værende holdkammerat John Degenkolb fortsætter på det hollandske Skil-Shimano mandskab. Juniorverdensmester i 2004

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her