Riis' kollektiv atter tæt på triumfen

TÆT. Bjarne Riis har den seneste tid set sine ryttere være lige ved og næsten syv gange.
TÆT. Bjarne Riis har den seneste tid set sine ryttere være lige ved og næsten syv gange.
Lyt til artiklen

Med syv top 3 placeringer inden for de seneste 10 dage må det siges, at Saxo Bank-SunGard har været uhyre tæt på at forbedre sejrskontoen, som foreløbig er stoppet ved 18 med Jonas Aaens succes i Grand Prix d’Isbergues 18. september som den seneste. Det danske mandskab manglede også den sidste, lille smule held i dag, da australieren Baden Cooke på hjemmebane i Jayco Herald Sun Tour måtte sig sig slået af den 22-årige sydafrikaner Janse Van Rensburg (MTN) på den 140 km lange 2. etape fra Ballarat til sidst sæsons VM-by Geelong. Cooke nr. 2 for tredje gang på kort tid Specielt den 33-årige Cooke har været en fremtrædende kandidat i jagten på yderligere en gevinst til Bjarne Riis’ tropper. Han blev 4. oktober nr. 2 i det belgiske Binche-Tournai-Ninche, to dage senere ligeledes i Paris-Bourges, og han dokumenterede igen i dag, at han fortsat stræber målrettet efter en sejr, inden han næste sæson skifter til det ny australske hold GreenEDGE.

LÆS OGSÅ Riis tæt på en kærkommen afskedsgave

De andre friske topplaceringer, som Riis’ ryttere har leveret, er hjemført af Jonas Aaen, der blev nr. 2 på 1. etape i Jayco Herald SunTour, Kasper Klostergaard, som imponerende med tredjepladsen i søndagens Paris-Tours, samt argentineren Juan José Haedo, der blev nr. 2 og 3 på de to sidste etaper i Tour of Bejing.

Jonas Aaen fortsat på tredjepladsen

Jonas Aaen forsvarede på færden fra Ballerat til Geelong med stærk støtte af holdet sin samlede tredjeplads, og den 26-årige dansker krydsede målstregen som nr. 16 i den frontgruppe på 49 ryttere, der alle fik noteret samme tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her