Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Forgyldt teenager skal styrke OL-drøm i seksdagesløbet

talent. 19-årige Lasse Norman Hansen vandt tre guldmedaljer under DM i banecykling og skal nu køre seksdagesløb.
talent. 19-årige Lasse Norman Hansen vandt tre guldmedaljer under DM i banecykling og skal nu køre seksdagesløb.
Lyt til artiklen

Blandt de mange, der er imponeret over den nykårede, tredobbelte guldvinder ved DM i banecykling, Lasse Norman Hansen, er også den københavnske vinterbanearrangør Henrik Elmgreen. Og det 19-årige fynske supertalent har i den grad fanget cykelekspertens bevågenhed, at det udmønter sig i en kontrakt til seksdagesløbet i Ballerup Super Arena fra 2. til 7. februar.

»Det er nogen tid siden, jeg første gang drøftede denne mulighed med Danmarks Cykle Unions banelandstræner Casper Jørgensen«, fortæller Henrik Elmgreen. »Selvfølgelig ser jeg Lasse som en gevinst for seksdagesløbet, men efter min opfattelse vil han også drage stor nytte af sin deltagelse med henblik på sin videre internationale satsning i den ny olympiske disciplin omnium«. Får rutineret udenlandsk makker »Jeg har bemærket, at han endnu mangler visse færdigheder i et par af afdelingerne for at kunne stryge helt til tops, og jeg er sikker på, at han kan forbedre sig på disse områder ved at være med i seksdagesløbet. Nu har Casper så givet grønt lys for, at planen kan realiseres, og jeg har da også allerede luftet den for Lasse, der selv er opsat på at stille op«. »Lasse kommer jo ikke ind og skal være den store stjerne i seksdagesløbet, men jeg kan garantere ham, at han får en rutineret udenlandsk makker, der vil være i stand til sætte ham ind i alle finesserne og ligeledes bidrage til, at han gennemfører på en pæn placering«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her