0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Dejong (arkiv)/AP
Foto: Peter Dejong (arkiv)/AP

JUBEL. I september var Arnaud Démare først over stregen i en fransk dobbeltsejr ved VM for U23 i Danmark. I dag vandt han i Qatar.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cavendish i voldsomt styrt slap med skrækken

Tom Boonen sejrede sammenlagt i Tour of Qatar, hvor fransk U23-verdensmester vandt sidste etape.

Cykling
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med verdensmesteren Mark Cavendish i et voldsomt styrt i finalen oplevedes en dramatisk afslutning på Tour of Qatar, hvilket dog på ingen måde fik indflydelse på det forrygende facit den tidligere VM-guldvinder Tom Boonen og hans Omega Pharma-Quick Step mandskab kunne notere sig.

Og heller ikke på, at en anden af hovedpersonerne fra septembers succesrige globale medaljeopgør på de danske landeveje nåede at sætte et fornemt punktum på sin medvirken i det seks dage lange etapeløb i emiratet ved Den Persiske Bugt.

U23-verdensmester sikker vinder
For den 20-årige franskmand Arnaud Démare (FDJ-BigMat), der spurtede sig til VM-titlen på Geels Bakke i U23-rytternes kappestrid, var fuldstændig urørlig, da den 120 km lange 6. etape i Qatar sluttede i en massespurt.

End ikke Mark Cavendish ville have kunnet fange den unge franskmand, selv om briten havde undgået den barske medfart i opløbet.

Cavendish var i en mindre nærkamp med tyskeren Roger Kluge (Project 1t4i), uden at der på nogen måde var tale om ureglementeret kørsel. Fighten betød, at briten kom i karambolage med amerikaneren Tyler Farrars (Garmin-Barracuda) baghjul, mistede kontrollen over cyklen og hamrede mod asfalten.

Led tilsyneladende ikke alvorlig overlast
Det så uhyre skrækindjagende ud, men efter at have sundet sig et par minutter kom Cavendish i sadlen igen og trillede de sidste meter over stregen uden tilsyneladende at have lidt alvorlig overlast.

Da styrtet indtraf, havde Démare allerede lagt afstand til rivalerne, og han kunne passere målstregen til sin første triumf som fuldtidsprofessionel med et par længder til russeren Denis Galimzyanov (Katusha), australieren Mark Renshaw (Rabobank) og Roger Kluge på de næste pladser.

Boonens fjerde samlede sejr
Tom Boonen susede iført førertrøjen velbeholdent over stregen på sikker afstand af bataljerne, og dermed erobrede den 31-årige belgier for fjerde gang i karrieren efter 2006, 2008 og 2009 den samlede gevinst i Tour of Qatar.

Tyler Farrar sluttede på andenpladsen 28 sekunder efter Boonen, mens spanieren Juan Antonio Flecha (Sky) var yderligere fem sekunder efter.

Både Boonen og holdet som forvandlet
Det var Boonens fjerde sejr i år, og han topper dermed vinderlisten foran tyskeren André Greipel (Lotto-Belisol), der er noteret for tre, og som egentlig skulle have været til start i Qatar, men måtte melde fra på grund af sygdom.

Både for det belgiske nationalidol og Omega Pharma-Quick Step er der tale om en nærmest mirakuløs forvandling i forhold til sidste sæson.

Boonen har allerede fordoblet sit sejrsantal fra hele 2011, og holdet har på 19 dage indkørt 10 førstepladser, mens det i alt sidste år blev til otte

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden