Mens den 22-årige italienske spurtkanon Andrea Guardini (Farnese Vini) på den 100,8 km lange 8. etape i Tour de Langkawi fejrede sin fjerde triumf i det malaysiske arrangement, måtte løbets største stjerne, det kasakhiske nationalidol Alexandre Vinokourov (Astana) endnu engang erkende, at han ikke har farten i benene til at følge med de bedste. Selv i denne forholdsvis overkommelige udfordring, hvor 78 ryttere nåede samlet til mål, sakkede den 38-årige veteran med den strålende fortid agterud og krydsede målstregen med et minus på 58 sekunder. Planer om OL-start er skrinlagt Vinokourov har da også draget den første markante konsekvens af sit besværlige comeback efter sidste års voldsomme styrt under Tour de France, da han brækkede lårbenet og egentlig i første omgang havde besluttet sig for at indstille karrieren. Kasakheren har stadig mod på at fortsætte, men han har valgt at skære nogle af de opgaver fra, hvor han tidligere har oplevet herlige jubelstunder, ligesom han ikke længere opererer med planer om at deltage ved OL i London. Vil sige farvel i Tourenh »Jeg dropper klassikerne i Ardennerne. Jeg må se i øjnene, at jeg på grund af eftervirkningerne fra uheldet i Touren ikke har kunnet gennemføre de nødvendige forberedelser i vintermånederne, og jeg vil ikke kunne nå en form, der gør det realistisk at tro på, at jeg hævde mig i løb som Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège i april«, konstaterer Alexandre Vinokourov, der sejrede i den sidstnævnte belgiske klassiker i både 2005 og 2010. »Det ville være alle tiders at repræsentere Kasakhstan ved de olympiske lege, men vi har kun to startpladser, og jeg vil ikke stå i vejen for de yngre kræfter, som på ruten i London kan gøre det bedre end mig. I stedet vil jeg forsøge at give så meget af mine erfaringer videre som muligt, så mine landsmænd kan drage nyttet af det«. »Mit mål er stadig at køre både Giro d’Italia og Tour de France. Og det ville være ideelt at kunne sige farvel til den aktive del af min cykeltilværelse med Touren«. Tangerer australiers rekord Afsked tænker den 16 år yngre Andrea Guardini så langt fra på. Tværtimod er den italienske himmelstormer endnu kun på fuld fart mod den internationale stjernehimmel, hvor han i de kommende sæsoner givetvis vil markere sig som en af verdens ypperste sprintere. Med dagens gevinst er Guardini oppe på i alt ni etapesejre i Tour de Langkawi og tangerer dermed australieren Graeme Browns rekord med udsigt til også at kunne forbedre den i de to styrkeprøver, der endnu resterer. Colombianers føring ikke truet Et firemands udbrud blev hentet 15 km fra mål, og i finalen lod Guardini sig ikke afskrække af, at kraftigt regnvejr havde vanskeliggjort arbejdsbetingelserne. I spurten afviste italieneren malaysieren Salleh Harrif (Terrengganu) og amerikaneren Jacob Keough (UnitedHealthcare), mens colombianeren José Serpa (Androni Giocattoli) kunne konstatere, at hans samlede føring ikke på nogen måde bragtes i fare.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen