Tyskeren Heiko Salzwedel, der har har æren for, at Danmark vendte tilbage som magtfaktor på den internationale cykelscene i 4 km holdforfølgelsesløb med OL-sølv i Beijing som kulminationen, inden han overlod styringen til sin assistent Sven Meyer, har de seneste sæsoner sørget for, at Rusland ikke alene er blandt de dominerende i den kollektive tempodisciplin på banen. Salzwedel har også medvirket til at løfte den store nation på landevejen som manager for det ny mandskab RusVelo, der i år har fået sin debut i den globale 2. division. Sejrede med få hundrededele af et sekund Og i dag sørgede en af de ryttere, som tyskeren ligeledes satser på i jagten på OL-medaljer i forfølgelsesløb, for at hjemføre den første succes til holdet ude i den fri luft. Det skete, da den 29-årige Alexander Serov slog til på den 12,3 km lange enkeltstart, der satte punktum for de to dages strabadser i Vuelta a Murcia. Russeren var få hundrededele af et sekund hurtigere end spanieren Jonathan Castroviejo (Movistar), mens svenskeren Alexander Wetterhall (Endura Racing) på tredjepladsen var slået med tre sekunder. Colombianer forsvarede førertrøjen I det samlede resultat fik temporæset ikke afgørende. Indehaveren af førertrøjen, colombianeren Nairo Quintana (Movistar), forsvarede sin position, selv om han blev nr. 27 slået med 32 sekunder af Serov. Ganske vist var sæsonens engelske sensation Jonathan Tiernan-Locke (Endura Racing) 10 sekunder hurtigere end den unge sydamerikaner, men det rakte kun til avancement til andenpladsen, idet han rykkede forbi hollænderen Wouter Poels (Vacansoleil). Har vundet VM-sølv på banen Alexander Serov var sidste sæson med til at hente VM-sølv til Rusland på 4 km holdet, og han har ligeledes bidraget til flere World Cup-gevinster på banen. På landevej er han imidlertid kun noteret for en enkelt sejr på en etape i Tour og Britain i 2007, men Heiko Salzwedel har helt åbenlyst pustet nyt liv i hans karriere. »Det er en historisk dag, eftersom det er RusVelos første sejr«, konstaterede en jublende Heiko Salzwedel. »Alexander kørte som en motorcykel, og jeg tror der venter flere spændende resultater fra hans side«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Efter en pause skiftede dommeren mening i sag mod dansk vaccineforsker
-
»Der er jo ikke blåt flertal med Moderaterne længere«
-
JD Vance var nok den eneste, der ikke grinte af hendes joke
-
Frustration i JD Vances hjemby: »Vance er dum. Donald Trump er endnu dummere«
-
Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen
-
Hvert år betaler folkekirken 1-2 millioner kroner om året til denne skole. Det er der ikke længere en god forklaring på
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























