Succes jager dopingmareridt på flugt

afslutter. Alejandro Valverde er vendt tilbage fra en dopingkarantæne med krudt i benene.
afslutter. Alejandro Valverde er vendt tilbage fra en dopingkarantæne med krudt i benene.
Lyt til artiklen

Næppe nogen af de efterhånden talrige professionelle cykelryttere, der er vendt tilbage efter at have afsonet en karantæne for overtrædelse af antidopingreglementet, har så hurtigt formået at genvinde positionen i den internationale elite, som den spanske stjerne Alejandro Valverde. I dag levede den 31-årige Movistar kaptajn således på eminent vis op til forventningerne, da han i et knivskarpt opgør med australieren Simon Gerrans (GreenEDGE) – sidste sæsons vinder af Post Danmark Rundt – sikrede sig sejren på den 194 km lange 3. etape i Paris-Nice fra Vierzon til Le Lac de Vassivière. Ingen turde juble på målstregen Finalen med en klatretur på godt fem kilometer var som skræddersyet til Valverde, og han trådte da også uimodståeligt an i den afsluttende fase efter perfekt forarbejde fra holdkammeraternes side. Men duellen med Gerrans – en gentagelse af kongeetapen i Tour Down Under, som fik det samme udfald – var så tæt, at ingen af de to kombattanter vovede at signalere sejr, da de krydsede stregen.

Læs også Stjerne på kurs direkte fra karantæne til verdenstoppen

Målfotoet efterlod dog ingen tvivl, og Alejandro Valverde kunne dermed juble over den fjerde triumf efter, at han ved årsskiftet var fri til at køre igen.

Har aldrig tilstået dopinbforseelse
Da havde han udstået sin straf for medvirken i den spanske Operacion Puerto skandale – en forseelse han aldrig har indrømmet at være skyldig i.

Foruden etapesejren i Tour Down Under er Valverde også noteret for den samlede førsteplads i Ruta del Sol efter en gevinst undervejs.

Læs ogsåSucces for endnu en frafalden Riis-rytter Dagens styrkeprøve skabte som ventet ændringer i den samlede stilling, men ikke voldsomt markante. Perfekt forsvar af førertrøjen Englænderen Bradley Wiggins hvis Sky-holdkammerater på perfekt manér forsvarede den gule førertrøje, har stadig seks sekunder ned til amerikaneren Levi Leipheimer (Omega Pharma-Quick Step), mens dennes landsmand Tejay Van Garderen (BMC) avancerede til tredjepladsen med et minus på 11 sekunder. Den forskydning skyldtes, at mandagens etapevinder Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) ofrede sig maksimalt for Leipheimer og det belgiske mandskabs andet bud på en samlet topplacering, franskmanden Sylvain Chavanel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her