Efter tre etaper i Tirreno-Adriatico ligger 90 ryttere endnu indenfor et minut i den øverste del af den samlede stilling, men det bliver der lavet grundigt om på i dag efter de 252 km fra Amelia til Chieti. Bl.a. må den australske VM-sølvvinder, australieren Matthew Goss (GreenEDGE) indstille sig på, at han skal af med førertrøjen, ligesom også den britiske verdensmester Mark Cavendish (Sky) samt talrige andre sprinterstjerner forsvinder fra toppen af klassementet, der vil blive udsat for en gevaldig kolbøtte.
Læs også Stortalent tordner ud af mesterens skygge
Det skyldes ikke mindst den skrappe finale op til målet i Chietis historiske centrum. Med to kilometer til stregen indledes en hidsig klatretur, der specielt for den første halvdels vedkommende er svimlende stejl med stigningsprocenter på op til 18.
Scarponi har vundet to år i træk
Det vil givetvis fremkalde en markant udskilning, selv om tidsforskellene mellem aspiranterne til de endelige topplaceringer ikke behøver blive voldsomt store.
De to seneste sæsoner er italieneren Michele Scarponi (Lampre), der har udsigt til at overtage førstepladsen i sidste års Giro d’Italia, efter dopingdommen over Team Saxo Banks Alberto Contador, hyldet som vinder i Chieti.
Læs ogsåSuperstjerne nægter krise trods skuffende sæsonstart I 2010 kom Scarponi alene til mål, mens han sidste år havde følgeskab af landsmanden og holdkammeraten Damiano Cunego og den senere nr. 1 i løbet, australieren Cadel Evans (BMC). Afgørende etape for den samlede stilling Efter denne trio fulgte italienerne Ivan Basso (Liquigas) og Danilo Di Luca (Katusha) med minus på henholdsvis to og seks sekunder, mens hollænderen Robert Gesink (Rabobank) og italienerne Rinaldo Nocentini (Ag2r) og Vincenzo Nibali (Liquigas) var 12 sekunder bagud. Dette persongalleri vidner om, hvilke ryttertyper der kan ventes i front i dag, og det er ligeledes nok værd at bemærke, at af de 10 første på denne etape i 2011 sluttede de otte i top 10 sammenlaget, da strabadserne et par dage senere var overstået. Sne på bjergtop tvinger til omlægning af ruten




























