Små stigninger kan gøre den store forskel

Lyt til artiklen

Milano-Sanremo, der traditionelt indleder den professionelle cykelsports klassikersæson, afvikledes første gang i 1907 og står foran sin 103. version. Kun i 1916, 1944 og 1945 blev løbet aflyst. Løbet strækker sig over 298 km og præges ofte af et udbrud, der iværksættes tidligt og først neutraliseres, når tempoet skærpes frem mod de afsluttende 50 km. Små stigninger kan få afgørende rolle Det er også her de mindre bakker melder sig, som sædvanligvis spiller en afgørende rolle. Inden har rytterne været over Passo del Turchino efter 142 km og Le Manie efter 204, men de får næppe den store indflydelse på udfaldet. Efter Capo Mele, Capo Cervo og Capo Bertha intensiveres spændingen på Cipressa. Stigningen er 5,6 km lang med en gennemsnitlig procent på 4,1 og en maksimal på ni, og fra toppen er der 22 km til mål. Den sidste mulighed for at overtrumfe sprinterne kommer på den 3,7 km tur op ad Poggio med en gennemsnitlig procent på 3,7 og en maksimal på otte. På toppen resterer seks kilometer, og de tre foregår i susende fart nedad, mens de sidste tre er flade. 10 års vindere De seneste 10 års vindere: 2002: Mario Cipollini, Italien, 2003: Paolo Bettini, Italien, 2004: Oscar Freire, Spanien, 2005: Alessandro Petacchi, Italien, 2006: Filippo Pozzato, Italien, 2007: Freire, 2008: Fabian Cancellara, Schweiz, 2009: Mark Cavendish, Storbritannien, 2010: Freire, 2011: Matthew Goss, Australien. De oftest sejrende: Eddy Merckx, Belgien, 7, Costante Girardengo, Italien, 6, Gino Bartali, Italien, og Erik Zabel, Tyskland, 4, Fausto Coppi, Italien, Roger de Vlaeminck, Belgien, Oscar Freire, Spanien 3, Gaetano Belloni, Italien, Alfredo Binda, Italien, Miguel Poblet, Spanien, Laurent Fignon, Frankrig, og Sean Kelly, Irland 2. Goss brød med tradition Australieren Matthew Goss brød sidste år en længerevarende tradition, da han vandt Milano-Sanremo efter at have deltaget i Paris-Nice. Siden 2000 var alle sejrherre i klassikeren ellers kommet direkte fra deltagelse i Tirreno-Adriatico, men den eneste, der i denne periode har vundet klassikeren og etapeløbet samme år, er schweizeren Fabian Cancellara i 2008. Belgieren Roger De Vlaeminck præsterede noget tilsvarende i 1973, italienerne Maurizio Fondriest og Giorgio Furlan i henholdsvis 1993 og 1994. Sidste års top 10: 1. Matthew Goss, 2. Fabian Cancellara, Schweiz, 3. Philippe Gilbert, Belgien, 4. Alessandro Ballan, Italien, 5. Filippo Pozzato, Italien, 6. Michele Scarponi, Italien, 7. Yoann Offredo, Frankrig, 8. Vincenzo Nibali, Italien, 3 sekunder, 9. Greg Van Avermaet, Belgien, 10 sek., 10. Stuart O’Grady, Australien, 12 sek. Rolf Sørensen bedste dansker Rolf Sørensen er den bedste danske Milano-Sanremo deltager gennem tiderne. Bortset fra 1998, da han måtte udgå på grund af sygdom, har han fuldført alle sine øvrige 15 starter. Resultaterne: Nr. 2 i 1991 – efter Claudio Chiapucci – nr. 5 i 1993, Nr. 8 i 1997 og 2000, nr. 9 i 1986, nr. 10 i 1987, 1992 og 2001, nr. 13 i 1994, nr. 14 i 1990, nr. 16 i 1995, nr. 20 i 1989, nr. 25 i 1999, nr. 27 i 1988, nr. 45 i 1996. 25 firmahold stiller til start, og foruden de 18 med WorldTour status er det Acqua & Sapone, Colnago-CSF, Farnese Vini, Coplombia Coldeportes, Project 1t4i, Team Type 1 og Utensilnord. Det fjerde løb i UCI WorldTour Milano-Sanremo er det fjerde af de 28 løb, der indgår i UCIs WorldTour og tæller med til verdensranglisten. Stillingen efter de tre første, Tour Down Under, Paris-Nice og Tirreno-Adriatico: 1. Alejandro Valverde, Spanien (Movistar) 167 point, 2. Vincenzo Nibali, Italien (Liquigas) 112, 3. Bradley Wiggins, Storbritannien (Sky) 112, 4. Simon Gerrans, Australien (GreenEDGE) 110, 5. Lieuwe Westra, Holland (Vacansoleil) 92, 6. Chris Horner, USA (RadioShack-Nissan) 84, 7. Roman Kreuziger, Tjekkiet (Astana) 78, 8. Tiago Machado, Portugal (RadioShack-Nissan) 72, 9. Simon Spilak, Slovakiet (Katusha) 62, 10. Rinaldo Nocentini, Italien (Ag2r) 61. Af disse deltager Nibali, Gerrans, Spilak og Nocentini i Milano-Sanremo, og det er kun de to førstnævnte, der kan støde Valverde fra tronen, eftersom der i klassikeren gives point således til de 10 første: 100, 80, 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 4. De næste løb på WorldTour er Vuelta a Catalunya fra 19. til 25. marts, E3 Prijs Vlaanderen 23. marts, Gent-Wevelgem 25. mart, Ronde van Vlaanderen 3. april og Baskerlandet Rundt fra 2. til 7. april. Ingen danskere har endnu scoret point.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her