Efter fire skadeplagede sæsoner i tjeneste hos Bjarne Riis er den tidligere danske nr. 1 på juniorverdensranglisten André Steensen tilbage hos Glud & Marstrand/LRØ, som han forlod i 2008 til fordel for eventyret på Team Saxo Bank Drømmen om en professionel karriere er langt fra skrinlagt, og med sine 24 år har André Steensen rigelig tid til en ny start også på højeste niveau. Slog rutineret polak i spurten Og at der skulle være basis for det, leverede den unge dansker bevis for i dag, da han ikke alen slog til på den 171 km lange 2. etape i det franske Circuit Ardennes med start og mål i Renwez, men også erobrede løbets førertrøje.
Læs også Ungt Riis-talent bød stjernerne op til kamp
André Steensen afviste i spurten den væsentligt mere rutinerede polak Marek Rutkiewicz (CCC), da de to kom sammen til mål 27 sekunder foran franskmanden Johan Mombaerts (BigMat-Auber) og med yderligere tre til briten Russel Downing (Endura Racing), der førte an i en gruppe på 13 mand, mens det næste større felt var omkring to minutter bagude.
Angreb 25 km fra mål
Den dansk-polske duo lagde rivalerne bag sig med cirka 25 km til mål, og offensiven var med til at skabe så kraftig en splittelse i feltet, at blandt andre den tidligere franske mester Dmitri Champion (Bretagne Schuller), som vandt løbet i 2009, blev kørt agterud.
André Steensen, der i tiden hos Saxo Bank kæmpede med den ene helbredsskavank efter den anden og aldrig nåede at få det forventede udbytte af sit uomtvistelige talent, har nu et forspring på fire sekunder til Rutkiewicz og 27 til Downing, som havde vundet 1. etape.
Scorer point til ranglisten
Circuit Ardennes hører til i den laveste løbskategori på den internationale terminsliste, men det tæller med i de globale statistikker.
Det betyder, at André Steensen er registreret for årets første danske landevejssejr, ligesom han har scoret point til den europæiske rangliste.
Læs ogsåRisiko lurer på Riis trods blåt stempel Indtil i dag havde Steensen ikke vundet internationalt siden sine imponerende juniorbedrifter for syv år siden, men det aktuelle resultat, understreger hvilken fightervilje, han er i besiddelse af, ligesom det fremhæver, at det kan betale sig at kæmpe videre, uanset hvor trøstesløst det ser ud. 25 km holdløb bliver afgørende




























