Da den 27-årige tjekke Jan Barta for lidt over to uger siden sikrede sig en etapesejr og samlet gevinst i Settimana Coppi & Bartali, dokumenterede han samtidig, at Tysklands i øjeblikket stærkeste professionelle mandskab Team NetApp råder over sportslige kvaliteter, som forklarer, hvorfor det til talrige cykeleksperters store overraskelse har fået et wildcard til årets Giro d’Italia. Og i dag sørgede Barta så for at styrke sit holds position ganske markant også på hjemmebane, da han suverænt sejrede i den 96. udgave Rund um Köln - et af de tyske storløb, der har overlevet de seneste års voldsomme hetz mod cykelsporten i vort sydlige naboland. Team Saxo Bank helt udenfor indflydelse Team NetApp, der har den tidligere tyske toprytter Jens Heppner - han vandt bl.a. Rund um Köln i 1999 - som sportsdirektør, fik dermed godt og grundigt ram på de fire mandskaber med WorldTour status, som havde vovet sig til Köln. Bjarne Riis havde sendt en trup af sted, men den fik en gevaldig en på hatten i den 196,7 km lange styrkeprøve. Team Saxo Bank var helt udenfor indflydelse, mens russiske Katusha samt hollandske Vacansoleil og Rabobank i det mindste var med i den førergruppe, som Jan Bartha angreb fra. Kørte 40 km alene Med 40 km tilbage tog tjekken chancen i øsende regnvejr, og han holdt hjem med et forspring på 2.02 minutter til det nærmeste forfølgerfelt på syv mand, hvor litaueren Gediminas Bagdanos (An Post-Sean Kelly) vandt spurten foran polakken Tomas Marcynski (Vacansoleil). Team Saxo Bank havde som sine bedste australieren Luke Roberts, ukraineren Volodomyr Gustov og den danske debutant Christopher Juul-Jensen med i et stort felt, som sluttede 13.40 minutter bagude. Også Team Glud & Marstrand/LRØ stillede op, men efter nogle gode dage i Circuit des Ardennes havde heller ikke det danske Continental Team noget at skulle have sagt i Rund um Köln. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























