Selv om Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale) ikke var med i årets Giro d’Italia, fordi han satser maksimalt på Tour de France, har den 27-årige italiener i den seneste tid indtaget en fremtrædende position i hjemlandets medier. Den seneste nyhed omkring verdensranglistens nr. 3, som Italiens største sportsdagblad La Gazetta dello Sport kolporterede i dag, er, at Nibali er udpeget til at være kaptajn i den femmands trup, der skal repræsentere nationen ved OL i London. Astana er mulig ny arbejdsgiver Det er desuden kun få dage siden, der fokuseredes kraftigt på den sandsynlige og tilsyneladende ikke alt for lykkelige sportslige skilsmisse mellem Nibali og arbejdsgiveren siden 2006 Liquigas-Cannondale.
Læs også Forbløffet vinder: Jeg satsede på andenpladsen
Der har længe verseret rygter om, at italieneren fra næste sæson repræsenterer kasakhiske Astana, hvor tjekken Roman Kreuizger næppe ganske har indfriet forventningerne.
Og Nibali fyrede op under disse formodninger med barske udtalelser omkring forholdene på Liquigas-Cannondale.
Tager ikke hensyn til rytternes ønsker
»Der tages ingen hensyn til rytternes ønsker, alt kører udelukkende på ledelsens præmisser«, er Nibali citeret for at have sagt i forbindelse med planerne for sidste halvdel af sæsonen, og det henviser til det program, som han kan se frem til i kølvandet på OL.
»Jeg havde håbet på at komme til at køre Vuelta a Espana fra 18. august 9. september. Det ville være helt ideelt for mig med henblik på VM«.
Læs ogsåOutsider tog sejren i Liége-klassiker Efter opgaven i London har italieneren nemlig VM i Holland i slutningen af september som sit store mål, og den tidligere VM- og OL-guldvinder Paolo Bettini, der er ansvarlig for udtagelsen af det italienske landshold har da også længst tilkendegivet, at han i den forbindelse ligeledes satser på Vincenzo Nibali som sin trumf. Holdet skal bruge Nibali i USA Problemet er bare, at Liquigas-Cannondale tilsyneladende ikke agter at sende Nibali til Vueltaen, men i stedet skal bruge ham til at pleje sponsorinteresser i USA under Tour of Utah fra 7. til 12. august og i Tour of Colorado fra 20. til 26. Disse modstridende interesser styrker formodningen om, at Nibali ikke vil være at finde i Liquigas-Cannondales farver i 2013, og ydermere har Astana bebudet, at holdet står lige på tærsklen til at skrive kontrakt med en af de mest fremtrædende personligheder på den internationale cykelscene.




























