Andy Schleck: Jeg brød sammen mentalt

Presset. Andy Schleck får travlt den kommende måned, hvis han skal nå at komme i form til Tour de France.
Presset. Andy Schleck får travlt den kommende måned, hvis han skal nå at komme i form til Tour de France.
Lyt til artiklen

Med under tre uger til starten på Tour de France i Liège trækker de truende skyer sig nu sammen over rytteren, der i slutningen af maj hyldedes som vinder af den franske styrkeprøve 2010 efter degraderingen af spanieren Alberto Contador og indtil for ganske nylig regnedes for den mest seriøse udfordrer til den regerende australske Tour-konge Cadel Evans (BMC). For da Andy Schleck (RadioShack-Nissan) stod af på lørdagens kongeetape i Critérium du Dauphiné, sattes de foregående dages indtryk af, at han er fjernt fra topformen, for alvor i relief, og den luxembourgske stjerne, der fylder 27 i dag, er da også nu den første til at erkende, at der tegner sig dystre perspektiver frem mod Tour de France. Har aldrig lidt så meget i et cykelløb »Jeg brød sammen rent mentalt, da jeg sad i bilen og så, hvordan konkurrenterne fortsatte uden mig«, forklarer Andy Schleck i en pressemeddelelse fra det luxembourgske mandskab.

LÆS OGSÅ Andy Schleck dumper til Tour de France-eksamen

»Jeg synes ellers, at jeg er psykisk stærk, men det her var for meget for mig. Det er en enorm skuffelse, men jeg har aldrig lidt så meget i et cykelløb, så der var intet andet at gøre end at opgive«.

»Allerede efter 200 meter havde jeg smerter i det højre ben og den nedre del af ryggen efter styrtet på enkeltstarten i torsdags. Det blev bare værre og værre. Til sidst kunne jeg ikke bruge mig højre ben mere, og så var det håbløst«.

Vil ikke opgive troen på Tour-succes
»Mandag skal jeg have foretaget en skanning for at se, om problemer udelukkende stammer fra slaget, da jeg væltede. Det håber jeg er tilfældet, så jeg hurtigst muligt kan komme videre med træningen«.

»Det har været en frygtelig sæson hidtil med skader i et omfang, som jeg ikke har kendt til i de foregående år. Men jeg forsøger altid at se så lyst på tingene som muligt«.

»Der er mange, der siger til mig, at der kun er tre uger til Tour de France. Jeg vælger at anlægge den vinkel, at der heldigvis er tre uger tilbage. Der kan udrettes en masse på den tid. Jeg har ført været dårlig i Schweiz for så at ramme formen i Touren. Jeg vil simpelthen ikke holde op med at tro på, at det kan lade sig gøre igen. Jeg har arbejdet alt for hårdt frem mod det mål, til at det må gå galt«.

Rivalerne er meget længere fremme

I modsætning til, da storebror Fränk Schleck udgik af Giro d’Italia, retter RadioShack-Nissans belgiske manager Johan Bruyneel ingen form for bebrejdelser mod Andy Schleck for ikke at have kæmpet sig gennem Tour de Suisse.

»Andendagen efter et styrt er altid den værste, og det var umuligt for Andy at fortsætte«, konstaterer Johan Bruyneel.

»Det er en uhyre vanskelig situation, vi befinder os i nu, og der er ikke meget, vi kan stille op. Med henblik på forberedelserne til Tour de France, ser det skidt ud. Ikke mindst i betragtning af det niveau, mange af rivalerne allerede befinder sig på«.

Når Andy Schleck er ovenpå igen, er det meningen, han skal genoptage det planlagte program, der omfatter korte træningslejre i både Pyrenæerne og Alperne.

FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her