Chris Anker får maksimal støtte i jagt på topresultat

Lyt til artiklen

Efter en stærk indsats i den første svære klatrerfinale i Tour de Suisse, som skabte markant udskilning, satser både Chris Anker Sørensen selv og Team Saxo Bank som helhed på, at den 27-årige dansker vender hjem fra Schweiz med et opmuntrende facit, inden det gælder satsningen på bjergkonkurrencen i Tour de France. »Jeg synes, at vi i går fik en indikation af, at vi har et stærkt hold, der er i stand til at støtte Chris«, siger det danske mandskabs italienske sportsdirektør, den tidligere Post Danmark Rundt-vinder Fabrizio Guidi. Også mulighed for en etapesejr »Derfor stiler vi nu også efter, at Chris kan køre et godt resultat hjem i den samlede stilling. Men jeg mener da også, at vi har mulighed for at gå efter en etapesejr. Hvornår det skal være, kan jeg ikke lige sige, men i dag venter der en tricky opgave«.

Læs også Chris Anker ud i den sidste store Tour de France-test

»Men to små stigninger til sidst kan det blive vanskeligt for både sprinterne og klassementsrytterne at kontrollere udviklingen. For os gælder det om at holde øje med konkurrenterne og svare på de angreb, der måtte komme. Indtil videre synes jeg, det ser lovende ud, og jeg er stolt af det, holdet foreløbig har præsteret«, fastslår Guidi.

Debutant fremstår som positiv overraskelse
Chris Anker Sørensen går ind til den 194,7 km lange 3. etape fra Martigny til Aarberg på en samlet 14. plads med et minus på 40 sekunder til den førende portugiser Rui Costa (Movistar).

Ukraineren Volodomyr Gustov har ligeledes en god basis for fortsættelsen som nr. 22 med 1.33 minut op til indehaveren af førertrøjen.

Læs ogsåFlot Schleck-offensiv endte med nederlag Den store positive overraskelse hos Team Saxo Bank fremstår debutanten Christopher Juul-Jensen som, og hans tidstab på 2.42 minutter i den samlede stilling viser, at han er en af de ryttere, der selv under vanskelige forhold er i stand til at bistå Chris Anker Sørensen langt hen på etaperne. Jakob Fuglsang (RadioShack-Nissan) har som nr. 12 sat 33 sekunder til, men vinderen af Tour de Luxembourg må nok indstille sig på, at det ved denne lejlighed først og fremmest er Fränk Schleck – nr. 2 med et minus på otte sekunder – det handler om. Skrappe sprintere lurer på chancen Trods de to mindre bjergspurter 25 og 10 km fra mål vurderes dagens etape til at være velegnet for sprinterne, og dem er der adskillige kvalificerede af i Tour de Suisse. Således jagter belgieren Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) sæsonens 10. sejr efter senest at have været først over stregen i Paris-Roubaix for to måneder siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her