Fuglsang baner vejen til succes for Fränk Schleck

assistance. Fränk Schleck står med gode muligheder for at sikre sig den samlede sejr i Schweiz Rundt.
assistance. Fränk Schleck står med gode muligheder for at sikre sig den samlede sejr i Schweiz Rundt.
Lyt til artiklen

Mens schweizeren Michael Albasini (Orica-GreenEDGE) efter et gigantudbrud, der strakte sig over det meste af den 148,2 km lange 8. etape fra Bischofszell til Arosa, sørgede for den første triumf til værtsnationen i årets Tour de Suisse, forsvarede portugiseren Rui Costa (Movistar) med nød og næppe sin gule førertrøje. Men som styrkeprøven, der efter en 30 km lang finaleklatretur sluttede i 1.739 meters højde, udviklede sig, må løbets 25-årige portugisiske førstemand se i øjnene, at der eksisterer en reel risiko for, at det ikke lykkes ham at føre eventyret til jubelmættet kulmination på den endnu vanskeligere afsluttende etape, der venter i morgen. Fränk Schleck står på spring til den samlede sejr En stærkt kørende Fränk Schleck (RadioShack-Nissan) tvang nemlig med uvurderlig støtte fra sin danske holdkammerat Jakob Fuglsang Rui Costa ud i store problemer allerede i dag.

Læs også Skrappe bjerge skal redde de danske drømme

Den luxembourgske stjerne avancerede til den samlede andenplads kun 14 sekunder efter portugiseren, da han kom til mål sammen med spanieren Mikel Nieve (Euskaltel) og sidste års amerikanske vinder Levi Leipheimer (Omega Pharma-Quick Step) 1.15 minut efter Albasini.

Med den form, Fränk Schleck stillede til skue i dag, tyder meget på, at det skal lykkes ham at gentage bedriften fra 2010, da han sluttede øverst på podiet foran amerikaneren Lance Armstrong og Jakob Fuglsang.

Dansker fik afgørende indflydelse
Men det må lades Rui Costa, at han fightede forbilledligt. Han var lige ved at blive sat i begyndelsen af færden op mod målet, men sled sig tilbage, og han formåede slutteligt at begrænse nederlaget ikke mindst takket være assistance af sin berømte spanske holdkammerat Alejandro Valverde.

Læs ogsåDansk nedtur og svensk sensation i Tour de Suisse Jakob Fuglsang fik afgørende indflydelse på den overordnede situation i løbet, da han med cirka fem km til mål overtog føringen i den gruppe, der nok jagtede Albasini, men i højere grad var optaget af dysten om topplaceringerne i klassementet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her