Riis med i kampen om populær tysk veteran

Kraftværk. Jens Voigt er alle sportsdirektørers drøm: Han ofrer sig altid for holdet - og af og til vinder han også cykelløb.
Kraftværk. Jens Voigt er alle sportsdirektørers drøm: Han ofrer sig altid for holdet - og af og til vinder han også cykelløb.
Lyt til artiklen

Gennem syv år i tjeneste hos Bjarne fra 2004 og frem Riis oparbejdede tyskeren Jens Voigt en status som en af de absolut populæreste skikkelser på det førende danske cykelmandskab, der i hans tid nåede at operere under flere forskellige navne. Og nu synes der at være mulighed for, at hjemlige cykelentusiaster atter får grund til at følge den tilsyneladende uopslidelige veteran med ganske speciel interesse. Sky og RadioShack-Nissan er også inde i billedet Den 40-årige Voigt oplyser nemlig til det tyske telegrambureau dpa, at han har fået et kontrakttilbud fra Team Saxo Bank-Tinkoff Bank for næste sæson, men samtidig understreger han, at intet endnu er afgjort. »Jeg har fået tre konkrete henvendeldser om at fortsætte karrieren«, siger Jens Voigt. »Både Sky og min nu værende arbejdsgiver RadioShack-Nissan er også inde i billedet, så nu er det op til mig at beslutte, hvad der skal ske«. Har første sejr til gode i denne sæson Dpa vurderer, at det mest sandsynlige er, at Voigt vender tilbage til Bjarne Riis, som han forlod, da han sammen med blandt andre sportsdirektør Kim Andersen, brødrene Andy og Fränk Schleck samt Jakob Fuglsang valgte eventyret på det luxembourgske Leopard-Trek i 2011. Jens Voigt, der optrådte som den ældste deltager i Tour de France - han fylder 17. september 41 år - og ydede sit meget væsentligt bidrag til, at RadioShack-Nissan sluttede som nr. 1 i holdkonkurrencen, har endnu sin første sejr i denne sæson til gode. Vandt knap 40 løb i tjeneste hos Riis Tyskeren var tæt på i Touren, men måtte på 10. etape fra Macon til Bellegarde tage til takke med tredjepladsen, da han var med i det femmands udbrud, som franskmanden Thomas Voeckler (Europcar) kørte succesrigt til ende foran italieneren Michele Scarponi (Lampre), mens spanieren Luis Leon Sanchez (Rabobank) og belgieren Dries Devenyns (Omega Pharma-Quick Step) sluttede efter Voigt. I årene hos Bjarne Riis noteredes Jens Voigt for knap 40 gevinster i pointgivende løb. Han vandt således eksempelvis Critérium International fire gange, Polen Rundt, en etape i både Giro d'Italia og Tour de France - han bar den gule førertrøje en enkelt dag i 2005 - og han kunne være sluttet som nr. 1 i Post Danmark Rundt i 2004, hvis han ikke på sidste etape havde besluttet sig for, at nordmanden og holdkammeraten Kurt Asle Arvesen havde fortjent sejren, hvilket så ordnedes via bonussekunder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her