Contador slap med skrækken i dramatisk comeback

TILBAGE. Alberto Contadors comback til international cykling kunne være endt grueligt galt.
TILBAGE. Alberto Contadors comback til international cykling kunne være endt grueligt galt.
Lyt til artiklen

Nogen topplacering blev det ikke til, da den spanske superstjerne Alberto Contador i det hollandsk-belgiske WorldTour løb, Eneco Tour, vendte tilbage til konkurrence efter et halvt års karantæne, men det lå nu heller ikke i kortene på så flad en udfordring som førstedagens 203,9 km fra Waalwijk til Middelburg. Til gengæld kan Team Saxo Bank-Tinkoff Banks trumf glæde sig over, at han fra første færd fik maksimal opbakning fra sine holdkammerater, der leverede en særdeles motiveret indsats og med massiv gruppering omkring kaptajnen sørgede for at holde ham ude af problemer på størstedelen af den lange distance. Massestyrt to km fra mål Dog var det danske mandskabs aktører ude af stand til at beskytte Contador, da der to km fra mål i den hektiske kamp om positionerne skete et massestyrt. Den 29-årige spanier slap med skrækken og undgik selv en tur i asfalten, men han blev ligesom talrige andre bremset af uheldet.

LÆS OGSÅ Comeback: Contador suser ind som hovedperson på den store scene

Eftersom den dramatiske episode indtraf indenfor de sidste tre km, fik det imidlertid ingen konsekvenser i den samlede stilling, at Contador trillede over målstregen mere end et minut og over 100 placeringer efter den sejrende tysker Marcel Kittel (Argos-Shimano).

Contador noteredes på samme vis som de øvrige, der på en eller anden måde havde været involveret i styrtet, for samme tid som vinderen, og dermed ligger omkring 140 mand nu med et minus på de 10 sekunder, Kittel indkørte i bonus.

Revanche efter skuffelse i Tour de France
For den 24-årige Marcel Kittel var det sæsonens ottende sejr, og den meldte sig som en kærkommen opmuntring efter den skuffelse, den unge tysker oplevede i Tour de France.

Contador: Karantænen har modnet mig Det var ventet, at han på de franske landeveje skulle optræde som en af de skrappeste udfordrere til spurtkanoner som landsmanden André Greipel (Lotto-Belisol) og briten Mark Cavendish (Sky). Den formodning styrkedes, da Kittel lige op til Tour-starten vandt to etaper i det hollandske Ster ZLM Tour, der lidt overraskende fik Cavendish som samlet nr. 1 uden en etapegevinst undervejs. Henviste U23 verdensmester til andenpladsen Marcel Kittel blev imidlertid straks fra Tourens start svækket af et maveonde. Han nåede aldrig at komme ovenpå og valgte at udgå på 5. etape.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her