Riis om Contador: Absolut godkendt

FORMSTÆRK. Alberto Contador viser fin form i sit combackløb Eneco Tour
FORMSTÆRK. Alberto Contador viser fin form i sit combackløb Eneco Tour
Lyt til artiklen

Med en syvendeplads på den 17,4 km lange enkeltstart i den hollandsk-belgiske WorldTour løb Eneco Tour leverede Team Saxo Bank-Tinkoff Banks spanske superstjerne Alberto Contador et klart bevis på, hvor hårdt og intenst han har arbejdet i den pause på godt et halvt år, som dopingkarantænen tvang ham til at holde. For uden særdeles grundige forberedelser ville den 29-årige spanier aldrig have kunnet hævde sig så markant blandt de skrappe rivaler, han dystede mod på landevejene omkring den belgiske by Ardooie. Slået med 22 sekunder af canadisk veteran Contador blev slået med 22 sekunder af den sejrende canadiske veteran Svein Tuft (Orica-GreenEDGE), og foran sig havde det danske mandskabs kaptajn desuden amerikaneren Taylor Phinney (BMC), hollænderne Lars Boom (Rabobank) og Lieuwe Westra (Vacansoleil), italieneren Adriano Malori (Lampre) og franskmanden Sylvain Chavanel (Omega Pharma-Quick Step), der blev besejret med henholdsvis fem, seks, 18, 19 og 20 sekunder af Tuft.

LÆS OGSÅ Den forkerte jublede over sejren i Contadors comeback-løb

Resultatet betød, at Contador avancerede 39 pladser i det samlede klassement, så han inden den afsluttende etape i morgen er nr. 10 med et minus på 49 sekunder til 35-årige Svein Tuft, der overtog førertrøjen fra det belgiske nationalidol Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step), som trods en ihærdig indsats satte 54 sekunder til. Ruten var ikke til Contadors fordel »Albertos præstation er absolut godkendt. Ikke mindst med tanke på hans lange fravær og på, at ruten bestemt ikke var til hans fordel«, fastslår Contadors arbejdsgiver Bjarne Riis, der fulgte sin kaptajn på nærmeste hold i servicebilen. »Der var tale om en fuldstændig flad enkeltstart, og det tilgodeser jo ikke ligefrem Alberto, hvilket også gælder distancen. Så jeg kan ikke være andet end særdeles tilfreds med det han hidtil har ydet i dette løb«. Spændingen holdt omsider sit indtog Efter en række ensformige dage holdt spændingen omsider sit indtog i Eneco Tour, og samtidig registreredes også en overraskelse med dobbelttriumfen til Svein Tuft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her