Mens rekorden for antallet af danske deltagere i Vuelta a Espana sidste år tangeredes, da Jakob Fuglsang, Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen, Jonas Aaen, Mads Christensen og Matti Breschel stillede til start, er den rød-hvide repræsentation tilbage i et mere beskedent leje, når den 67. udgave af den spanske rundtur indledes i dag i Pamplona. Nicki Sørensen (Team Saxo Bank-Tinkoff Bank) og Matti Breschel (Rabobank) udgør dansk cykelsports indslag i den tre uger lange styrkeprøve, og det er henholdsvis femte (2003, 2005, 2006, 2011) og fjerde gang (2008, 2009, 2011), de prøver kræfter med udfordringen på den iberiske halvø. Begge har vundet etaper i Vueltaen Begge har desuden fejret triumfer i Vueltaen. For Nicki Sørensens vedkommende skete det, da han slog til på 18. etape i 2005 til Avila, da han kom til mål sammen med spanieren Javier Pascual Rodriguez.
Læs også Contador må klare sig uden den danske Tour-helt i Vueltaen
Matti Breschel var hurtigst på finaleetapen til Madrid i 2008, hvor hviderusseren Alexandre Usov og italieneren Davide Vigano besatte de næste pladser.
Sidste års minde fra Vueltaen var knap så opmuntrende for Matti Breschel, der måtte udgå efter styrt på 6. etape og således i en sæson, der helt igennem var præget af skader, ikke blev klar til VM på hjemmebane kort efter.
Slet ingen danskere med i 2000
Bortset fra, at det altså er markant færre danskere med i år end i 2011, og at der er tale om en halvering i forhold til 2010, er det noget usædvanligt lavt islæt indenfor den seneste årrække.
Læs ogsåMatti Breschel scorer flot triumf i dramatisk finale Tilbage i 2000 medvirkede således slet ingen danskere, i 2002 var Claus Michael Møller alene og opnåede en flot 12. plads, og i 2006, 2007, 2008 og 2009 var der ligesom denne gang to ryttere i feltet Mortensen den første, Marcussen den bedste I alt har 39 danskere stået på startlisten, siden Leif Mortensen på BIC-holdet i 1972 forsøgte sig som den første og opnåede en placering som nr. 23. Derefter skulle der gå yderligere ni år, før dansk cykelsport atter var repræsenteret i rundturen på den iberiske halvø.




























