Contador ligner en Vuelta-vinder trods nyt nederlag

Forspring. Med dagens etapesejr øgede Joaquin Rodriguez sit forspring til Alberto Contador i Vuelta a Espana.
Forspring. Med dagens etapesejr øgede Joaquin Rodriguez sit forspring til Alberto Contador i Vuelta a Espana.
Lyt til artiklen

Målt på sekunderne fjernede Alberto Contador (Saxo Bank-Tinkoff Bank) sig en anelse fra Vuelta-tronen, da han krydsede målstregen på dagens 190,5 12. etape fra Vilagarcia de Arousa til Dumbria som nr. 2 slået med otte sekunder af sin spanske landsmand og indehaver af førertrøjen Joaquim Rodriguez (Katusha). Dermed led det danske mandskabs kaptajn for anden dag i træk et knebent nederlag, men vurderet i et overordnet perspektiv styrkede han rent faktisk troen på, at han kan få opfyldt drømmen om at stå øverst på podiet i Madrid, når strabadserne er overstået 9. september. Rodriguez’ sejr helt efter bogen For mens det var ganske efter bogen, at den eksplosive klatrer Rodriguez slog til på den vildt stejle, knap to km lange klatretur op til målet i Mirador de Ézaro i det åndeløst smukke landskab ved Atlanterhavskysten i Galicien, var det egentlig ikke en af den slags afslutninger, som Contador helt indlysende skulle kunne hævde sig i.

LÆS OGSÅ Førertrøjen sætter Contador på plads på vild stigning

Det gjorde han ikke desto mindre på så eminent facon, at det var ham, der skabte den afgørende splittelse blandt favoritterne.

Rodriguez var den eneste, der formåede at følge trop, og da rytteren i den eftertragtede røde trikot satte sin ultimative offensiv ind, koncentrerede Contador sig om sit eget tempo.

Forspringet er baseret på bonussekunder
Dermed noteredes Joaquim Rodriguez for sin anden etapegevinst i Vueltaen, og det spinkle forspring til Contador i det samlede klassement på ét sekund, som han gik ind til etapen med, udvidedes til 13.

Det hjælper naturligvis ikke Contador, at afstanden først og fremmest er baseret på de 48 bonussekunder, som Rodriguez har erobret.

Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at det er tilfældet, hvilket må kunne virke befordrende på Contadors selvtillid. For rent faktisk har han altså tilbagelagt den hidtidige distance hurtigere end nogen anden.

Tre voldsomme bjergetaper i weekenden
Desuden kan den spanske superstjerne i dansk tjeneste i sin videre satsning sagtens bruge visheden om, at slagene i de høje bjerge, hvor Contador formodes at være den stærkeste, slet ikke er gået i gang endnu.

Det er helt anderledes kvaliteter der fordres på de tre voldsomme etaper, som venter lørdag søndag og mandag.

Eksplosiv finale kan koste Contador dyrebare sekunder I dag lå målet trods alt kun 270 meter over havets overflade, så det var den korte, intense kraftudfoldelse, som Rodriguez mestrer til fuldkommenhed, der gjorde udslaget. Valverde og Froome sat på plads Det skulle den egentlig også have gjort for landsmanden Alejandro Valverdes (Movistar) vedkommende. Derfor var det direkte overraskende, at Bjarne Riis’ trumf formåede at prikke til Valverdes (Movistar) selvsikkerhed ved at slå denne med fem sekunder. Derimod kom det på baggrund af de seneste præstationer ikke helt så uventet, at Contador atter lagde en smule afstand til sin inden starten på Vueltaen formodet værste modstander englænderen Chris Froome (Sky), der nåede i mål som nr. 5 med et minus på 23 sekunder. Ingen udskiftning i top 10

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her