Årets fighter i Tour de France, Chris Anker Sørensen (Saxo Bank-Tinkoff Bank), var i dag tilbage i en fremtrædende rolle på den internationale cykelscene i WorldTour løbet GrandPrix Québec. Den 28-årige dansker var med sin offensive kørsel i høj grad med til at præge den afsluttende fase af det 201,6 km lange canadiske arrangement. To gange forsøgte han sig i udbrud, først med canadieren Bruno Langlois og siden med belgieren Dreis Devenyns (Omega Pharma-Quick Step). I intet af tilfældene blev forspringet særlig stort, men den dansk-belgiske duo blev først hentet med knap tre km tilbage, efter at Chris Anker havde været i front i lidt over 25 km. Ny stor sejr til australieren Simon Gerrans Straks duoen var fanget, angreb australieren Simon Gerrans (OricaGreenEDGE) og belgieren Greg Van Avermaet (BMC) kontra og de holdt hjem med Gerrans som vinder af spurten, mens portugiseren Rui Costa (Movistar) førte an i den gruppe, der fulgte fire sekunder efter. Chris Anker Sørensen sluttede som nr. 20 umiddelbart efter sin australske holdkammerat David Tanner – begge otte sekunder efter Gerrans. For sidste års samlede sejrherre i Post Danmark Rundt Simon Gerrans var det sæsonens anden store triumf, idet han i marts overraskende slog til i den italienske klassiker Milano-Sanremo foran schweizeren Fabian Cancellara (RadioShack-Nissan) og italieneren Vincenzo Nibali (Liquigas-Cannondale). Nr. 2 for nylig i Clasica San Sebastian Den 32-årige australier viste for godt tre uger siden også glimrende form i Clasica San Sebastian ved at besætte andenpladsen som hurtigst i den gruppe på cirka 30 ryttere, der nåede til mål syv sekunder efter den spanske vinder Luis Leon Sanchez (Rabobank). Gerrans er på verdensranglisten fortsat nr. 6, men han er nu kun et enkelt point efter slovakken Peter Sagan (Liquigas-Cannondale). Sagan var også en af de markante skikkelser i finalen, men det lykkedes ham ikke at sikre sig en af de pointgivende placeringer i top 10. Chris Ankers indsats sender lovende VM-signal For Chris Anker Sørensens vedkommende sendte dagens præstation, selv om den ikke mundede ud i en topplacering, et særdeles opmuntrende signal omkring hans form frem mod VM i Holland om godt to uger. Danskeren måtte som bekendt hold pause efter Tour de France på grund af sin beskadigede finger, og han gjorde comeback i søndags med en 77. plads i det franske WorldTour løb Grand Prix Plouay. Den professionelle karavanes optræden i Nordamerika fortsætter på søndag med endnu en WorldTour begivenhed, Grand Prix Montréal.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.