Selv om det ikke blev til en gentagelse af den danske podieoptræden fra tirsdagens enkeltstart, da juniorpigerne afviklede deres 80,5 km lange linjeløb ved verdensmesterskaberne i Holland, har de rød-hvide teenagere med deres præstationer i det skrappe internationale selskab skabt håb for den hjemlige kvindecyklings ellers så dystre fremtid. Både sølvvinderen fra temporidtet, den 17-årige Cecilie Uttrup Udwig fra KCK-Herlev, og den et år ældre Christina Siggaard, Blue Water Ladies, som med en forrygende spurt på Geels Bakke erobrede bronze i sidste sæson, befandt sit i den frontgruppe på 19 ryttere, der dystede om topplaceringerne. Tredje dansker slået ud af styrt Cecilie Uttrup Ludwig blev nr. 8 og Siggaard nr. 16 eftter at være sluttet på syvendepladsen på enkeltstarten, mens den tredje danske deltager Lousie Marie Olsen, Blue Water Ladies, blev slået ud af et styrt kort inden finalen og noteredes som nr. 54 med et minus på 1.46 minut. Sejren gik til Storbritanniens Lucy Garner, der henviste norske Eline Gleditsch Brustad og italieneren Anna Zita Maria Stricker til de to andre medaljepladser.
»Selvfølgelig er jeg skuffet, for jeg havde da håbet på at vinde, og jeg synes også, jeg gjorde hvad jeg kunne for at opnå en bedre placering«, siger Cecilie Uttrup Ludwig.




























