Gravskriften over dansk kvindecykling har hængt i luften, lige siden det stod klart, at Danmark er uden repræsentation i elitens konkurrencer på kvindesiden ved verdensmesterskaberne i Holland. Men er der en, som er klar til at satse maksimalt på, at den tvinges på vild flugt og erstattes af anderledes optimistiske fremtidsperspektiver, er det den nykårede VM-sølvvinder i juniorpigernes enkeltstart Cecilie Uttrup Ludwig. Drømmer om professionel tilværelse »Min drøm er at blive professionel. Jeg ved, at det er vanskeligt og er klar over, at talenter før mig har opgivet, men sådan kommer det ikke til at gå for mig«, lyder det med overbevisning fra den 17-årige gymnasieelev fra Herlev.
LÆS OGSÅ Dansk teenager skaber stor VM-sensation
»Jeg vil meget mere med cykelsporten end det, jeg foreløbig har nået, og det vil bl.a. kræve, at jeg får mulighed for at køre langt flere løb i udlandet. Det er den eneste måde at blive bedre på, og jeg er indstillet på at ofre det, der kræves. Men foreløbig er jeg bare vildt glad for min VM-medalje«.
Kunne ikke tåle at komme i vandet
Cecilie Uttrup Ludwig arbejdede oprindelig målrettet frem mod en karriere som svømmer på topniveau, men for fire år siden blev hun tvunget til at stoppe.
»Pludselig kunne jeg ikke tåle at komme i vandet mere. Jeg blev syg, og det var jo uholdbart med den træningsmængde, jeg skulle igennem. Lægerne prøvede uden held at finde ud af, hvad jeg fejlede, og til sidst måtte jeg finde mig en anden sportsgren«.
Modtaget med åbne arme i KCK-Herlev
»Jeg prøvede en masse, og at det lige netop blev cyklingen, var lidt af en tilfældighed. Jeg læste en artikel om KCK Herlevs 90 års jubilæum, og eftersom jeg bor i Herlev, syntes jeg, det kunne være spændende at se, hvad det var for en forening«.
»Jeg tog ned i klubben og blev modtaget med åbne arme. Jeg har fra første færd fået en fantastisk behandling, og den støtte, jeg med det samme modtog, har været afgørende for, at jeg nu står med VM-sølv«.
»Ydermere får jeg en helt uvurderlig hjælp fra mine forældres siden. De går fuldt og helt op i min sport, selv om ingen i familien tidligere har haft noget med cykling at gøre«.
Var elendig til at køre enkeltstart
At succesen er hentet på en enkeltstart, er ligeså lidt indlysende, som at det i det hele taget var cykelsporten, Cecilie Uttrup Ludwig kastede sig over.
»Det er ikke meget mere end et år siden, at jeg faktisk var elendig til at køre enkeltstart, men så besluttede jeg mig for at gøre noget ved det«, fortæller Cecilie Uttrup Ludwig.
Læs ogsåDansk kvindeafmagt sættes i relief ved VM »Jeg lærte at koncentrere mig meget mere om det, jeg foretog mig. Før tænkte jeg på alt muligt, mens jeg kørte, men nu er jeg i stand til at lukke mig ind i en boble og kun fokusere på min kørsel«. »Når jeg ville være bedre som temporytter, skyldes det også, at jeg meget gerne vil kunne hævde mig i etapeløb, og her spiller enkeltstarterne jo en væsentlig rolle«. Første store internationale konkurrence For Cecilie Uttrup Ludwig var VM den første store internationale konkurrence, og hun havde på forhånd ingen anelse om, hvor langt evnerne ville række. »Jeg har trænet meget på min enkeltstartscykel, og jeg var vildt opsat på at yde mit bedste, men jeg havde ingen baggrund for at opstille nogen forventninger«, konstaterer VM-sølvvinderen. »Derfor er jeg også totalt overrasket over at have fået medalje. Jeg havde en fornemmelse af, at det gik godt undervejs. Det begyndte ganske vist at regne på et tidspunkt, men jeg bevarede roen«. Nervøs i det varme sæde




























