Kun et par døgn efter at være hyldet som samlet vinder af sæsonens sidste etapeløb i Europa, Tour de Wallonie Picarde – tidligere Circuit Franco-Belge – var belgieren Jürgen Roelandts (Lotto-Belisol) tilbage i den lidet ønskværdige rolle som en af den professionelles cykelkaravanes hårdest ramte ulykkesfugle. Danske Lars Baks holdkammerat måtte nemlig i Binche-Tournai-Binche sande, at året sluttede, som det begyndte – på hospitalet. Opereret for dobbelt kravebensbrud I januar kostede et styrt i det australske WorldTour løb Tour Down Under Jürgen Roelandts en pause på cirka fire måneder med brud på en ryghvirvel, og inden jublen over den glimrende præstation i opgaven på hjemmebane havde nået at lægge sig, måtte den 27-årige belgier atter overgive sig til lægernes varetægt.
Læs også Brækket ryg stopper ikke jagt på succes
I Binche-Tournai-Binche, der havde den unge englænder Adam Blythe (BMC) som vinder af spurten i en gruppe på knap 30 ryttere, røg Roelandts nemlig atter i asfalten.
Denne gang medførte den voldsomme medfart et dobbelt brud på kravebenet, og Roelandts har allerede været igennem en operation.
Bliver klar til forårets opgaver
Meningen var, at han skulle have startet på søndag i efterårets sprinterklassiker Paris-Tours, men det er naturligvis udelukket.
Læs ogsåLars Bak får krævende dobbeltjob i Touren I stedet kan Roelandts nu i fred og ro koncentrere sig om at komme fuldstændig til hægterne igen, og han skulle være fuldstændig klar til de forårsløb, som han gik glip af i denne sæson, og hvor han egentlig har sin force. Andy Schleck stod af, men tager til Kina




























