Efter en forrygende finale, der først afgjordes med fire runder tilbage, kunne den tidligere verdensmester i parløb Michael Mørkøv i nat sammen med sin hollandske makker Pim Ligthart lade sig hylde som vindere af seksdagesløbet i Amsterdam. Den 27-årige dansker var den første til at erkende, at han trods uudslukkelig optimisme undervejs i løbet, ikke havde regnet med at kunne hindre den belgisk-hollandske duo Iljo Keisse-Niki Terpstra i at gentage sidste års succesrige bedrift, og det var da også netop opgøret mod denne konstellation, der blev altafgørende for udfaldet. Sejren sikret fire omgange før mål »Som forudset blev det en meget tæt finale, hvor flere par momentvis så ud til at skulle kunne vinde, og vi ventede længst muligt til at sætte vores satsning ind«, fortæller Michael Mørkøv. »Keisse-Terpstra havde ved indgangen til spurtserien i de sidste 50 omgange bragt sig en omgang foran alle andre, men med 20 runder tilbage kastede Pim og jeg os ud i en offensiv«. »Det udviklede sig til en fantastisk jagt med os i front og Keisse og Terpstra i spidsen af feltet, men heldigvis knækkede de, før vi gjorde. Det lykkedes os at nå op, da der manglede fire omgange, så der var bestemt ikke meget at give væk af«, siger den danske rytter. Vender tilbage i Rotterdam straks efter nytår »Det var en herlig sejr, og jeg må indrømme, at den kommer som en overraskelse for mig, selv om jeg havde bebudet, at vi ville gå efter førstepladsen. Det blev samtidig en perfekt afslutning på et 2012, hvor jeg virkelig synes, jeg har rykket mig som cykelrytter«. »Nu glæder jeg mig til at holde pause oven på en krævende sæson, men jeg regner med at være tilbage i Rotterdams seksdagesløb i begyndelse af januar. Og det kunne da bestemt være sjovt at køre med Pim også der«, fastslår Michael Mørkøv. Overstrømmende ros til Mørkøv Den tidligere danske vinterbanedirektør Henrik Elmgreen, der overværede de sidste dage i Amsterdam, konstaterede allerede inden finalen, at Mørkøv og Keisse var klart de stærkeste ryttere på banen, og de hollandske arrangører gik et skridt videre. »Mørkøv har i dette løb været i en klasse for sig selv«, blev det fastslået på løbets officielle hjemmeside. »Danskeren har hele sæsonen vist fin form på landevejene, hvilket kom til udtryk, da han kørte i den prikkede bjergtrøje i Tour de France«. »Han demonstrede også, at han havde gode ben med et langt udbrud så sent som i Paris-Tours, og nu har han så fået belønning for alle sine anstrengelser med en ægte sejr«. Kun to par på omgangshøjde Mørkøv-Ligthart sluttede med 304 point, mens Keisse-Terpstra på omgangshøjde noteredes for 228. En omgang efter fulgte hollænderne Wim Stroetinga-Peter Schep med 307 og de belgiske verdensmestre Kenny De Ketele-Gijs Van Hoecke med 300. De unge hollændere Yoeri Havik-Nick Stöpler sluttede på femtepladsen to omgange bagude med 199 point, mens den rutinerede tysk-hollandske duo Robert Bartko-Jens Mouris med 142 point var fire runder efter. Løbets andet danske deltager Marc Hester blev sammen med sin sydafrikanske makker Nolan Hoffmann nr. 11 blandt de 13 par med 188 point og et minus på 23 omgange. Første sejr uden Alex Rasmussen Triumfen markerede en milepæl i Mørkøvs seksdageskarriere, idet det var første gang, han tronede øverst på podiet uden sin vante makker Alex Rasmussen ved sin side. De to har tilsammen vundet otte seksdagesløb - i Ballerup Super Arena 2009, 2010 og 2011, i Grenoble 2007 og 2008, i Gent i 2009 samt i Berlin og Fioerenzuola 2010 - men de er af gode grunde forhindret i at starte sammen i denne vinter, eftersom Alex Rasmussen har karantæne til begyndelsen af marts på grund af sin glemsomhed med at give informationer omkring sine opholdssteder. Vinterbaneshowet i den hollandske storby genopstod efter en lang pause i 2001, og Mørkøv er den første danske sejrherre i Amsterdam, siden to af de hjemlige legender i denne sammenhæng Palle Lykke Jensen og Freddie Eugen strøg til tops i 1967 en omgang foran den schweizisk-hollandske duo Fritz Pfenninger-Johannes De Roo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Samme dag, som Trump truede med at udslette Iran, kom en techkæmpe med en advarsel, der kan være endnu mere alvorlig
-
Trump trækker Elvis Presley ind i kampen om USA's historie og får hård kritik
-
Nu er Kinas leder kommet med sin første offentlige kommentar om USA's angreb på Iran
-
Det var et hemmeligt forhold, hvor hemmeligheden udelukkende skulle beskytte hans 'normale' liv
-
Store problemer på TV 2-station: Medarbejdere er i »choktilstand«
-
I tre år har verden set på: Befolkningen er blevet skudt, fordrevet og voldtaget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
tema
»Jeg tvivler på, Europa kan blive militært magtfuldt uden en rigtig krig«
Lyt til artiklenLæst op af Sebastian Stryhn Kjeldtoft
00:00
Det var et hemmeligt forhold, hvor hemmeligheden udelukkende skulle beskytte hans 'normale' liv
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvad skal du lytte til?
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
Debatindlæg af Birthe Søndergaard
Debatindlæg af Rune Møller Stahl
Den 12-årige pige i mosen satte ild i danske medier. Nu er resultatet landet, og 'the smoking gun' var en nedslidt mælketand
Lyt til artiklenLæst op af Karoline Fogh Lassen
00:00


























